Da krigen kom til højskolen
Næstformand i Højskolehistorisk Forening, Lars Thorkild Bjørn, kaster et blik tilbage på de danske højskolers tid under besættelsen 1940-45
Da vi den 24. februar i år modtog meldingen fra Putin om, at han i nattens løb havde iværksat en militæroperation mod Ukraine, var vi nok en del, der tænkte ”9. april”! Kan den slags overfald på selvstændige nationer i Europa stadig finde sted? Og så forsøgte mange at huske, hvad de havde hørt i skolen eller hvad forældre eller bedsteforældre havde fortalt. Nogle få af os, der selv havde oplevet Hitlers lavtgående flyvemaskiner på vej mod nord, var lammet og tænkte 5. november 1956 i Budapest eller 13. august 1968 i Prag. Har verden ikke ændret sig?
Med nedlukningen af Danmark 11. marts 2020 og hjemsendelsen af alle højskoleelver begyndte vi i Højskolehistorisk Forening at registrere, hvordan man under den tyske besættelse 1940-45 klarede lignende situationer, når skolerne med få dages varsel blev beslaglagt af værnemagten til kaserner og senere til flygtningelejre.
Det er blevet til en publikation, der levende fortæller om begivenhederne fra de første tyske soldater gik i land ved Snoghøj Højskole 9. april om morgenen eller hjemsendelse af Esbjerg Arbejderhøjskoles elever et par dage senere, hvor hver elev fik udleveret et uldtæppe, inden værnemagtens soldater indtog skolen. Udenlandske elever på Den internationale Højskole i Helsingør måtte skyndsomst forsøge at komme med færgen til Helsingborg og via Sverige søge til deres hjemlande inden tyske soldater beslaglagde dele af skolen. Det skabte uro blandt landets højskoler. De første år holdt besættelsesmagten sig afventende og forsøgte, i modsætning til hvad der var sket i Norge, at opretholde gode forhold til befolkningen og dermed også til højskolerne.
Den siddende regering var opmærksom på situationen og forsøgte at føre en politik, hvor man ville undgå tyskvenlige sympatisører blandt landets unge. Især undervisningsminister Jørgen Jørgensen var særlig opmærksom på dette forhold og fik i sommeren 1942 gennemført forskellige love om øget støtte til folkeoplysning og den første rigtige højskolelov, der gav økonomisk støtte ikke bare til elever, men også til lærerlønninger, bygninger osv.
Den danske regerings brud med besættelsesmagten 29. august 1943 medførte en hårdere linje mod befolkningen – og også mod højskolerne. Allerede den samme dag beslaglagte tyske politisoldater Gerlev Gymnastikhøjskole, og Andelsskolen i Middelfart blev brugt til internering af danske officerer. Med Gestapos overtagelse af Husmandsskolen ved Odense 4. oktober og Ollerup-skolerne samt Ryslinge en uge senere, gik det pludselig op for højskolefolk, hvad det gjaldt. Nogle regnede med en kulturkamp i lighed md den, der udkæmpedes i Norge. De fleste højskoler gik til at begynde med fri og fortsatte deres højskolevirksomhed trods rationeringer på fødevarer og brændsel. Sivsko blev det foretrukne fodtøj for højskoleelever. De højskoler, der ikke havde landbrug tilknyttet skolen, erhvervede ofte en gård med husdyrhold for at sikre de almindeligste fødevarer. Dygtige køkkenchefer blev værdsat og påskønnet.
I løbet af 1944 kom tyske soldater ofte direkte fra fronten på ”rekreation” især på jyske højskoler inden de skulle tilbage til fronten. Nogle højskoler, især i Jylland, blev beslaglagt i flere perioder. Det gælder særlig Hadsten, Odder, Ryslinge og Ry højskole. Andre skoler forsøgte at føre højskolevirksomheden videre i midlertidige lejede lokaler: Esbjerg Arbejderhøjskole, Luthersk Missionsforenings Højskole og ikke mindst Snoghøj Gymnastikhøjskole, hvor forstanderparret Anna Krogh og Jørgine Abildgaard nåede at holde højskole på 6 adresser – fra Vingsted Mølle i vest over Dalum Landbrugsskole til herregården Lundsgaard i øst – inden de kunne vende tilbage til en mishandlet højskole. Ollerup Gymnastikhøjskoles forstander Niels Bukh, der i 1930’erne havde forskellige samarbejdsrelationer med Hitler og det nazistiske Tyskland, måtte også lide den tort, at hans skole blev beslaglagt. Han købte så herregården Løgismose og fortsatte undervisningen der.
Med Hitlers ”Führerbefel” 4. februar 1945 om at flygtninge fra Østpreussen (Kaliningrad-området) skulle evakueres til Danmark, opstod der en helt ny situation. Fra omkring 1. marts og to måneder frem kom 245.000 flygtninge og ca. 100.000 sårede soldater sejlende til København. Knapt 30.000 nåede aldrig frem, men omkom på Østersøen. Det medførte store problemer for værnemagten og nu blev der igen brug for højskolerne over hele landet. Soldaterne forlod skolerne for at drage ned til det sidste forsvar omkring Berlin. Og så blev der plads til flygtninge. Men det var ikke nok. En del store skoler blev inddraget: Rønshoved, Askov, Testrup, Tommerup og alle Haslev-skoler blev ligesom Ollerup-skolerne indrettet til lazaret- eller flygtningecentre. Det skabte store problemer med fødevarer, medicin og lægehjælp i selve befrielsesdagene, hvor den tyske administration brød sammen og den danske flygtningeadministration blev etableret.
I løbet af 1945 blev knap halvdelen af de beslaglagte højskoler frigivet og resten i 1946 undtaget Ollerup Gymnastikhøjskole, der først blev givet tilbage i marts 1947.
Dette er hovedpunkterne i en beskrivelse af Danske højskoler under besættelsen 1940-45, der blev offentliggjort 9. april 2022 – og mon ikke det giver tanke om noget af det vi oplever i dag, hvor vi desværre igen oplever krig i Europa. Læs den fulde beskrivelse her: Da krigen kom til højskolen.