Hvor stor er den mageløse opdagelse?

Hvor stor en begivenhed er Grundtvigs nye erkendelse – hans såkaldt ’mageløse opdagelse’ – i 1825? Kan den sammenlignes med, da Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen? Måske ikke helt. Kan den sammenlignes med, da Oehlenschläger i 1802 skrev digtet om guldhornene? Måske er den større.

Udfordringen er selvfølgelig, at Grundtvigs nye erkendelse bygger på en falsk præmis. Hans opdagelse eller forestilling er, at den apostoliske trosbekendelse er ord af Jesu egen mund, som Jesus skulle have hvisket apostlene i ørene i tiden mellem hans død og opstandelse i påsken og hans himmelfart 40 dage senere – Jesus kan ikke have sagt ordene, før han dør, for i trosbekendelsen indgår en ret minutiøs gennemgang af begivenhederne i forbindelse med hans død: ”pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,” osv. I dag daterer vi den apostolske trosbekendelse til omkring 600-tallet.

Imidlertid er Grundtvigs opdagelse mere end det. For først og fremmest handler det om en dyb forståelse af menneskelivets historiske karakter: At være kristen er ikke at forholde sig til en knap 2000 år gammel beretning, nedfældet i en bog, men at indgå i en sammenhæng, som er der lige nu, og som har en 2000-årig levende historie. Vi indgår i sammenhæng med mennesker i 1900-tallet, 1800-tallet, 1700-tallet, osv. Argumentet er, at kristendommen er sand, for vi kan jo selv se dens levende virkelighed i de nutidige menigheder, der i dag samles om at fejre gudstjeneste og give trosbekendelse, dåb og nadver videre.

I forlængelse heraf kan man tilføje, at menneskelivets dybe historiske karakter jo også handler om utilsigtede konsekvenser: Når Donald Trump vælges til præsident, så strammer Californien

op på sin klimaindsats. Når man roser sine børn for meget, bliver de usikre på sig selv. Osv. Verden er

fuld af utilsigtede konsekvenser. Og også ’den mageløse opdagelse’ har utilsigtede konsekvenser, og måske er det især dem, der gør den til en stor begivenhed. Grundtvig er på jagt efter kristendommens sandhed og

kommer derved til at vaccinere folkekirken mod fundamentalisme. For han peger på, at tro ikke kommer af Bibelen, men den anden vej rundt: Bibelen er skrevet med afsæt i tro. Troen var der først. Og derved kommer han til at afskaffe Bibelen som en autoritet, man som kristen skal underlægge sig. Og i samme bevægelse afskaffer han præstens autoritet, idet det bærende flyttes over i menigheden. Eller i hvert fald er begge dele konsekvenser, der følger efter.

Hvad betyder det? Det betyder, at vi i dag i Danmark har en stærk tradition for frisindet kristendom med plads til både at mødes om og skændes om tro og tradition. Det er ikke alt, Grundtvig har skrevet, der rimer på frisind. Alligevel ville Danmark være et meget mindre frisindet samfund uden Grundtvig.