Det Sidste Ord: Hvor er festsalen?

I sommerferien cyklede jeg med en god kollega fra Dresden til Wittenberg. Det er en smuk og velafmærket rute, hvor man i lange stræk kan cykle tæt på Elben. Vi fik turens bedste drinks i gården foran Luthers hus efter nogle timer i godt selskab med Luther, Katharina von Bora og alle de andre, som havde deres gang i huset. Det var helt bevægende at stå i det rum, som kaldes Lutherstuen. Selv om nogle ting er ændret siden Luthers tid, er der bevaret nok til, at man rammes af historiens vingesus. Netop i dette rum holdt Luther sine bordtaler, som blev nedskrevet og fastholdt for eftertiden.

Fysiske rum og genstande bærer mange lag af betydning og er gode til at sætte fantasien i sving. Vi kunne se for os, hvordan de studerende havde siddet der omkring bordet sammen med Luther og Katharina og ikke bare lyttet, men indimellem også vovet sig frem i samtalen. Den form for frie og åbne samtaler omkring et måltid har vi alt for sjældent mulighed for at føre med de studerende på læreruddannelsen. De ikke målrettede samtaler, hvor vi ikke skal nå noget bestemt, men sammen kan bevæge os ad forskellige tankespor og bane vej for nye erkendelser.

Lige efter ferien annoncerede den nye formand for Professionshøjskolernes Rektorforsamling, at nu skal der mere højskole ind i læreruddannelsen. Jeg ved ikke, om hun har været på samme cykeltur, men umiddelbart lyder det opmuntrende. Spørgsmålet er bare, hvad det betyder? Med sommerens indtryk fra Wittenberg i frisk erindring fik jeg lyst til at give et par gode råd. Hvis vi for alvor ønsker mere højskole i læreruddannelsen, kan vi starte med at se på vores bygninger og vores forhold til ritualer.

Nu har vi jo læreruddannelser mange steder i Danmark og i mange forskellige slags bygninger. Nogle af de bygninger har en lang historie og bærer traditioner med sig, som nok er blevet forandret og nytolket med tiden, men dog stadig holder en tråd tilbage til tidligere tider. Men i de store byer er vi flyttet ind i nye bygninger, som mest af alt er skabt med henblik på fleksibilitet. Her har det ligefrem været et ideal, at undervisningslokalerne skulle være neutrale, sådan at ethvert fag kunne føle sig hjemme – eller fremmed.

En af de begivenheder, hvor de neutrale rum især falder igennem, er ved dimissionen. Vi har ikke en festsal, så derfor må vi holde dimission på klapstole i en idrætshal, hvor der er ribber og bomme i stedet for kunst på væggene. Hvad ritualet angår, er der også plads til forbedringer. Derfor vil mit råd til rektorforsamlingen være, at de besøger nogle højskoler i løbet af efteråret og derefter sætter sig omkring et bord i et smukt lokale, nyder et godt måltid og tager sig god tid til at drøfte, hvordan rum og ritualer kan bidrage til mere højskole i læreruddannelsen. Vi kan nok godt finde et par studerende, som vil tage lidt noter.