Artikel
Grundtvigsk Tidende

Hvad ville TV 2 opnå med dokumentaren ’Flugten til privatskolen’?

Jon Venzel Sønderby
af Jon Venzel Sønderby, friskoleleder og formand for skolepolitisk udvalg, Grundtvigs Forum
maj 2022

Siden skolereformen i 2014 er folkeskolen blevet kritiseret for kvaliteten og privat- og friskolerne for deres mangel på at tage socialt ansvar. Men diskussionen af, hvad både fri- og folkeskoler er forpligtede på, er mere kompliceret

Den første tanke der dukker op, når jeg ser TV-dokumentaren ’Flugten til privatskolen’, er, at TV 2 forsøger at give et billede af ulige vilkår og manglende ansvarlighed hos både forældre og skoler. Jeg skal dog indrømme, at jeg er kommet i tvivl efter at have set de to afsnit flere gange, for der er også et tema om ulykke og sorg hos de elever, der bliver efterladt i deres folkeskoleklasse, når en eller flere af deres klassekammerater vælger en privatskole. Og der er noget, der kan minde om udskamning af systemet med det frie valg – det frie skolevalg – når forsker Mie Dalskov Piil lidt firkantet fremstiller det frie valg som vejen til at opdele eleverne i A- og B-hold.

Desværre bliver tingene rodet ret meget sammen i udsendelserne, og oven i rodet bærer fremstillingen af ’problematikken’, uanset hvad den er, præg af manglende nuancer. Der mangler især en nuanceret uddybelse af samarbejdet mellem folkeskoler og de frie skoler, og hvordan de frie skolers muligheder udnyttes. I dokumentaren handler det specifikt om privatskoler og ikke om friskoler, men hele diskussionen om alternativer til folkeskolen angår alle og berører dermed også friskolerne. Og jeg er sikker på, at rigtig mange friskoler ikke kan kende det billede, der træder frem i dokumentaren. De valgte skoler, og hvordan de bliver fremstillet, er ikke – for mig at se – repræsentative for det generelle nationale billede. Jeg har meget svært ved at se, hvis sag udsendelsen skal fremme.

Folkeskolen kan sagtens være en friskole

Lad mig forsøge at forklare. Jeg har selv været skoleleder i folkeskolen i 12 år, inden jeg valgte at søge et job på den lokale friskole her i Aabenraa. Jeg har altid gerne villet ’lave friskole’, og det kan langt hen ad vejen fint lade sig gøre i en folkeskole. For uanset vilkår og påstanden om en stram lovgivning for folkeskolerne versus det modsatte hos friskolerne, så drejer det sig om skolekultur – hvor der er tydelige værdier og en tydelig vision, som viser sig gennem traditioner, gennemsigtighed, synlighed, kommunikation, engagerede medarbejdere, engagerede forældre og elever af alle slags. Skolekulturen skal understøtte et fællesskab, hvor der stilles krav til hinanden, hvor der er tydelige forventninger til samarbejde, og hvor nærværet er altafgørende. Alt sammen noget, der ikke er forbeholdt friskolerne, men fint kan praktiseres i folkeskolerne.

“...jeg har altid gerne villet ’lave friskole’, og det kan langt hen ad vejen fint lade sig gøre i en folkeskole. For uanset vilkår og påstanden om en stram lovgivning for folkeskolerne versus det modsatte hos friskolerne, så drejer det sig om skolekultur – hvor der er tydelige værdier og en tydelig vision, som viser sig gennem traditioner, gennemsigtighed, synlighed, kommunikation, engagerede medarbejdere, engagerede forældre og elever af alle slags.”

At være et alternativ til folkeskolerne er også at løfte et socialt ansvar

Min hensigt med dette lille debatindslag er at dykke ned i beskrivelsen i udsendelsen af, at det er de frie skoler, der er skurken, for de tager jo ikke et socialt ansvar. Hvilket også er den fortælling, jeg møder flere steder i mit lokalsamfund: De frie skoler kan jo selv vælge, hvilke elever der kan gå på skolen. Forsker Mia Dalskov Piil bærer ved til denne forståelse med udsagn om, at privatskolerne jo frit kan vælge nogen fra, som kræver lidt ekstra ressourcer, kræver lidt flere medarbejdertimer, kræver lidt flere støttetimer. Og hun sætter det på spidsen, når hun siger, at det er de velstillede familier, som trækker sig sammen om sig selv, der sender deres børn i privatskole. Dette understøttes af folkeskolelederen fra Hundested skole, som mener, at det er de stærke elever, der forsvinder, for forældrene kan jo frit shoppe.

Folkeskolerne er forpligtede til at tage alle elever ind – det er friskolerne ikke. Korrekt set i forhold til lovgivningen. Det er dog et spørgsmål, om ikke den moralske forpligtelse er meget vigtigere, og om den forpligtelse alle skoler har – i forhold til elevernes alsidige udvikling og i forhold til at forberede dem til pligter i et samfund med frihed og folkestyre – er meget vigtigere. Det er min påstand, at den alsidighed, og den forståelse af pligter, opnår den enkelte elev bedst ved at møde forskelligheden og møde elever med et andet udgangspunkt end dem selv. Så de frie skoler er mindst lige så forpligtede som folkeskolerne.

På Aabenraa Friskole er der behov for ekstra opmærksomhed i form af støtte, specielt tilrettelagte handlingsplaner, ekstra undervisning og social træning hos ca. 20% af eleverne. Med den erfaring, jeg har fra folkeskolerne, ser jeg, at disse elever har de samme problematikker i deres liv som dem, jeg har mødt i folkeskolen. Vi har et fortræffeligt samarbejde med kommunens PPR, som i høj grad er vores gode medspillere, så vi får den hjælp, der er brug for i forhold til vores pædagogiske arbejde. Vi har samarbejde med folkeskoler i Aabenraa om elever, der går i skole hos os. Elever, hvor forældrene har valgt vores friskole, da alternativet ville være specialklasse. Der er en forståelse fra både forældre og folkeskolerne af, at Aabenraa Friskole er det bedste sted for eleven, og at vi forpligter os på elevens skolegang fuldt ud. Og det støtter de. For det drejer sig om den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi har en forpligtelse over for alle slags elever, der henvender sig, og vi har også en forpligtelse over for de værdier og den skolekultur, der findes på skolen.

“Jeg er tilhænger af det frie skolevalg, at der er et alternativ til folkeskolerne. Det hænger meget godt sammen med det, skolerne er forpligtet på, nemlig at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Friskolerne er et levende udtryk for åndsfrihed i samfundet

Jeg er tilhænger af det frie skolevalg, at der er et alternativ til folkeskolerne. Det hænger meget godt sammen med det, skolerne er forpligtet på, nemlig at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og bredt forstået understøtter vi faktisk åndsfriheden i samfundet ved, at der findes skoler, der bygger på andre værdier end flertallets. Friskolerne byder dermed netop ind i det fælles samfund ved ikke at være det samme som alle andre.

Friheden til selv at kunne vælge skal gå hånd i hånd med en forpligtelse på fællesskabet. Hvordan det fællesskab er defineret, er den enkelte privat- eller friskoles egen opgave, og der er for mig at se stor forskel på, om man betegner sig som friskole eller privatskole. I udsendelsen er der især fokus på Kolding Realskole, som er en privatskole. De forbeholder sig retten til kun at indskrive elever, der gerne vil gå i skole. Eller som skolelederen betegner som ’de normale elever’. Der er ikke udadreagerende elever, specialskoleelever eller elever med disciplinære problemer på Kolding Realskole. Det har skolen ikke kompetencerne til, og de forbeholder sig retten til at være en skole med stor fokus på det boglige. Det har de deres ret til i forhold til den lovgivning, der er for frie skoler. Der findes helt sikkert privatskoler, der har andre kriterier, som jeg ikke kender til.

Det er min vurdering, at det ikke handler om lovgivning for folkeskoler eller frie skoler, hvis skolerne skal lykkes med den opgave, de har. Det handler om de værdier og det menneskesyn, som de laver skole ud fra, og det handler om blikket for individets udvikling i et forpligtende fællesskab – uanset hvad eleven har med i bagagen. Så spørgsmålet til TV 2 kunne være: Hvad er jeres hensigt med dokumentaren, hvad er den positive hensigt?

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu