Grundtvig backstage

Det er Christian Dyekjær selv, der som arbejdsoverskrift for hele Grundtvigserien på DR kalder den for ’Grundtvig backstage’. ”Det vil sige,” siger han, ”at når jeg har filmet noget fra Grundtvigs Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium, en af hans gudstjenester i Vartov Kirke, eller fra nogle af hans andre offentlige optrædener, har jeg kameraet lidt på afstand. Men når han er hjemme og er sammen med hustruen Lise, sine børn eller sin anden hustru Marie Toft, går kameraet tættere på.” På den måde kan kameraet ifølge Christian Dyekjær være med til at vise, hvad det er for en Grundtvig, der fortælles: ”Fiktion er fantastisk til følelser og stemninger via billeder og musik og sådan nogle ting. Men ikke så god til sådan noget som filosofi, teologi og mange ord. Her bruger vi så eksperterne i serien, som går ind og nuancerer og beskriver tingene på en anden måde. Men det er følelserne, man dybest set sidder og følger med i, når man ser et drama, hvad der sker i relationerne og så videre. Derfor er det mennesket Grundtvig, jeg har haft som fokus, mens mange af hans offentlige bedrifter træder lidt mere i baggrunden.”

Her i maj og juni 2024 sætter DR i stor skala fokus på Grundtvig – blandt andet med en doku-drama-serie i tre afsnit instrueret af Christian Dyekjær, som jeg af samme grund har inviteret på besøg til en samtale om at ’koge Grundtvig ned’ til tre afsnit. Dyekjær understreger, at der altid vil være tale om en fortolkning: ”Når man laver en tv-serie som denne, skal man bare starte med at erkende og sige højt, at der er tale om en fortolkning. Slut. Du kan aldrig nogensinde rumme det hele. Der vil altid være nogen, for hvem Grundtvig er noget andet.”

Trangen til at gå imod systemet

Ved at fokusere på netop mennesket Grundtvig, kan man som seer ifølge Christian Dyekjær identificere sig med hans kvaler, udfordringer, glæder og sorger på trods af afstand i tid. Manuskriptforfatterne har således slået ned på nogle vigtige perioder i Grundtvigs liv: Serien begynder med den unge Grundtvig, der efter endt teologisk embedseksamen afholder sin dimis prædiken [en slags prøveprædiken, red.] foran nogle teologiske professorer. Det slipper han både godt og dårligt fra. Godt, fordi det er en velskrevet prædiken, og dårligt fordi han samtidig får provokeret og lagt sig ud med de fleste af hovedstadens gejstlige ved at kritisere dem for at abonnere på en lidenskabsløs kristendom. ”For mig handler den scene om en ung provokatør, der udfordrer det etablerede system. Man må meget gerne kunne mærke hans mod, hans lidenskab, hans oprørstrang og veltalenhed. Det er ikke, fordi jeg ikke tror, han har ment alt det, han sagde, men der er også noget i det, der mest af alt er en ungdommelig trang til at gå op imod det etablerede system. Og det er der jo noget universelt i. Også i dag har vi brug for unge, der kommer og siger, at det ikke er sådan, det skal være.”

Samtidig ligger der også, specielt i første afsnit, et opgør med hans forældre, som er meget almenmenneskeligt: Grundtvigs far er præst i Udby og har på grund af dårligt helbred brug for sønnens hjælp til præstearbejdet. Men Grundtvig vil hellere være digter i København end præst i Udby: ”Jeg tror, at splittelsen mellem forældrenes forventninger og den retning i livet, man selv gerne vil følge, er et tidløst tema, som mange mennesker kender fra sig selv,” siger Dyekjær.

Vejen til Vartov

At slå ned på den unge Grundtvigs oprørstrang og opgør med forældrene i tvserien har også været en måde at få fortalt om de vigtige valg, Grundtvig foretog, og som havde betydning for hans videre liv og virke: ”Grundtvig tager nogle meget vigtige skridt i forhold til at blive den, han ender med at være. Han får på en eller anden måde fundet sig selv som digterpræst,” fortæller Christian Dyekjær, ”og det samme kan man sige i forhold til Vartov kirke og vejen derhen. Den kamp, der gik forud, fortæller både noget om Grundtvigs tanker om demokrati og oplysning og om den tid, han selv levede i.”

Derfor får hans kamp ’mod systemet’, hans egen stædighed, og det at han efterhånden bliver en vigtig stemme i den offentlige debat, lov til at fylde: ”Hans tanker om demokrati, der blandt andet bliver til tankerne om højskolen og oplysning til alle, så folket kan tage del i demokratiet, udspringer jo også af nogle strømninger, der foregår rundt omkring i Europa på det tidspunkt i 1830’erne, og ikke mindst på bagkant af den franske revolution. Og i Danmark er Grundtvig én af dem, der virkelig har fat i, hvad der foregår,” siger Christian Dyekjær, og kæder det sammen med Grundtvigs personlige ’sejr’ ved endelig at få tildelt en kirke, som ingen andre præster godt nok gad have, men som dog giver ham brød på bordet og mulighed for at konfirmere sine egne børn: ”Han er på en måde blevet så stor – blandt andet ved hans meget populære og folkelige Mands Mindeforedrag, der fortæller vores fælles historie – at han er svær at komme udenom, og derfor lidt bedre for ’systemet’ at have inde ’i folden’ end uden for den.”

Kvinderne og kærligheden

”Det er en detalje,” siger Christian Dyekjær, ”og af samme grund er det ikke sikkert, man lægger mærke til det, men jeg bruger det med Grundtvigs stædighed eller nærmere bestemt det, at han bløder lidt op for den, som et dramaturgisk vendepunkt. På det tidspunkt, hvor han lægger sin egen stolthed til side, bøjer sig lidt i forhold til Gud og sin familie, vender det for ham. På mange områder i sit liv er han meget stejl og holder stædigt fast i sine kampe. Men netop da han gør nogle indrømmelser over for sin kone Lise – og fx accepterer, at børnene kan blive konfirmeret af en anden præst – ja, så får han embedet i Vartov kirke.”

Til gengæld udgør kvinderne i tv-serien ikke nogen detalje, for de var en meget afgørende faktor i Grundtvigs liv: ”Historien om Marie Toft, Grundtvigs anden kone, er en vigtig historie. Dels fordi det er en stor kærlighedshistorie, og dels fordi hun påvirkede ham i en mere positiv og moderne retning. Vi har gerne villet sørge for, at kvinderne i det hele taget var tydeligt til stede i serien, for man glemmer ofte, når man beskæftiger sig med 'store historiske mænd', at der har været nogle kvinder rundt om dem også. Og meget ofte også nogle, som har haft en stor betydning. Derfor er det vigtigt at få det perspektiv med. Vi har måske generelt haft et lidt enøjet blik på vores historie, som meget ofte har været fortalt gennem mænd, der har syntes et eller andet.”

Vi er nødt til at forstå vores historie

Og netop historien forstået på et lidt mere overordnet plan, er vi som folk og som enkelte mennesker nødt til at forstå – ifølge Christian Dyekjær. Ikke som ’ren’ historieundervisning, for … ”jeg tror ikke, man kan lave sådan en tv-serie med succes, hvis ikke der også er noget, der taler til det moderne menneske, eller handler om noget, der også er vigtigt for os i dag,” påpeger han og fortsætter: ”Og det synes jeg i høj grad, Grundtvig gør. Det har været en af grundene til, at jeg har villet gå ind igennem mennesket Grundtvig og prøve at identificere os med ham og hans tanker for på den måde at lade os inspirere. Fx i forhold til hans tanker om frihed og lighed. Der er jo mange af de værdier, han kæmpede for, som også er værdier, vi taler om – og også nogle gange må kæmpe for – i dag.”

I tv-serien ser man også Grundtvigs optagethed af de nordiske myter som en måde at forstå sig selv og sit folk på – lidt som vi i dag forsøger at forstå Grundtvig: ”Grundtvig er jo også blevet lidt af en myte for os. Og det er jo netop i et forsøg på at forstå ham, at vi også prøver at forstå, hvem vi selv er som land og som individ. Hvorfor vi tænker som vi gør, og gør, som vi gør. De historier, vi fortæller os selv, betyder helt enormt meget – både i forhold til, hvordan man har det, og hvordan man så handler på det. Som enkeltperson og som et land og et folk.”