Fordi du har flertal, har du ikke nødvendigvis ret

Undervisningsminister Mattias Tesfaye læser Hal Koch i sin fritid. Det kunne man for nylig læse i et interview i Weekendavisen (30. januar 2025), hvor han fortalte, at han havde tilbragt weekenden i selskab med Hal Kochs berømte lille bog – Hvad er demokrati? – som udkom lige efter 2. verdenskrig.

Hal Koch var professor i kirkehistorie på Det teologiske fakultet i København med en særlig interesse for den tidlige kristendom – og for Grundtvig og vækkelsesbevægelserne i 1800-tallet. Og hvis ikke Danmark var blevet besat af nazisterne, var hans karriere sandsynligvis forblevet inden for universitetets trygge mure. Men hans grundtvigforelæsninger i efteråret 1940, som var åbne for offentligheden, blev et tilløbsstykke. Og derudaf kom han i søgelyset som formand for det nystiftede Dansk Ungdomssamvirke (der siden blev til DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd) og han blev dybt engageret i at give nye generationer en forståelse for demokrati – for hvem vidste hvor længe, Danmark ville vedblive med at være besat. Og efter krigen blandede han sig i diskussionen af retsopgøret og insisterede på, at vi som samfund måtte vedkende os et fælles ansvar for samarbejdspolitikken. Der skulle ikke drives klapjagt på enkeltpersoner, der fx havde arbejdet for eller forelsket sig i en nazist.

Hal Kochs teologiske – og lutherske – afsæt går samtidig som en rød tråd igennem hans værk og virke. Og nu er han altså ’tilbage’ som en, man læser – eller i hvert fald gør undervisningsministeren. Og for at komme nærmere på Hal Kochs menneskesyn og samfundssyn, har jeg taget kontakt til en anden kirkehistoriker, nemlig lektor ved Det teologiske fakultet, Tine Reeh, der i 2012 blev doktor på en afhandling om netop Hal Koch.

”Inden man trækker på Hal Koch i forhold til nutiden,” siger hun, ”skal man være klar over, at Hal Koch ikke er systematiker. Han er ikke teologisk systematiker, og han er heller ikke hverken samfundssystemtænker eller politisk filosof. Han skriver altid ind i en bestemt kontekst – samtidig med at hans tekster ofte rummer nogle principielle indsigter, vi fortsat kan have glæde af og diskutere. Det gælder også for bogen Hvad er demokrati?”

Men Tine Reeh er ikke overrasket over, at der er en fornyet interesse for Hal Koch: ”Midt i en tid med oprustning og med krig i Europa er det vel ikke så mærkeligt, at spørgsmålet om demokratiets bæredygtighed – og hvad demokrati overhovedet er – trænger sig på. I lang tid har det handlet om ’klima’ eller om ’køn’, men nu er der andre spørgsmål, der står øverst.”

At have magt er ikke det samme som at have ret

Og særligt to ting gør ifølge Tine Reeh Hal Koch relevant lige nu: Det ene er spørgsmålet om forholdet mellem magt og ret. At den, der har magt, ikke nødvendigvis er den, der har retten på sin side. ”Og det gælder vel at mærke også for den, der har magt, fordi han eller hun har opnået et flertal ved en afstemning. At have flertal er ifølge Hal Koch ikke det samme som at have ret,” siger hun.

Tine Reeh kalder det en ’amerikanisering’, og tilskriver det den amerikanske kulturimport, der voksede sig stor i efterkrigstiden, at afstemningen er kommet til at stå som det mest centrale i vores forståelse af demokrati: ”Når afstemningen bliver det afgørende i et demokrati, kommer det let til at betyde, at magt er ret,” siger hun.

Hun tilføjer: ”Men her kommer Hal Koch med et relevant korrektiv.” Og det er adskillelsen af magt og ret, der gør Hal Koch højaktuel – som det ene.

Det andet er Hal Kochs alternativ – eller det, politologer siden 1990’erne har kaldt ’det deliberative demokrati’ – det overvejende eller konsensussøgende demokrati, hvor det netop ikke er afstemningen, der er det centrale: ”For afstemningen i sig selv kan ikke løse problemerne, og jo slet ikke for det eller de mindretal, der ikke deler den beslutning, der er taget.”

Din modstanders synspunkt skal være et problem for dig

Hal Koch blev berømt for at pege på samtalen som det vigtigste. Men det kan ifølge Tine Reeh også meget let misforstås: ”Lige siden Henning Fonsmark i 1990 udgav bogen Historien om den danske utopi har ordet ’samtaledemokrati’ kunnet bruges som et skældsord. Men jeg mener, det er en kæmpe fejl at reducere Hal Kochs pointe til samtalen.” 

For samtaler kan jo være så meget, siger hun, men i forhold til demokratiske beslutningsprocesser er den væsentligste pointe hos Hal Koch formuleret i denne oneliner fra Hvad er demokrati?: Det er vigtigt, at ”modstanderens synspunkt bliver én et problem.”

”Selvom jeg har flertal, skal jeg tage det som et reelt problem, at der er en person, som mener noget andet end mig selv. Jeg skal forholde mig til, om og hvordan dette skal inkluderes i løsningen. Og jeg skal vide, at hvis jeg vælger at pløje hen over min modstander, så er det stadig et problem. Jeg har ikke fikset det,” siger Tine Reeh.

Et realistisk blik på mennesker

I Hvad er demokrati? peger Hal Koch på, at vores samfundssyn og menneskesyn særligt kan føres tilbage til to kilder, som har flettet sig ind i hinanden: Den græske humanisme og kristendommen. Fra den græske humanisme har vi fået ideen om demokrati og om, at mennesket skal opdrages og dannes. Og fra kristendommen har vi fået bevidstheden om, at vi er bundet til og forpligtet på hinanden – på vores næste. I Hvad er demokrati? er Jesus således fremstillet som et korrektiv til ’det græske’: Han peger os hen på vores næste. Spørgsmålet er imidlertid, om det kun er Jesus, der kan? Eller formuleret på en anden måde: Hvor høje forventninger har Hal Koch til mennesker? I hvor høj grad tror han på, at vi kan tage ansvar for hinanden i et fælles samfund?

”Det er et godt spørgsmål,” siger Tine Reeh. ”For menneskesynet hos Hal Koch er egentlig negativt. Man kan kalde hans menneskesyn for en luthersk antropologi, og man kan også bare kalde det realistisk. I hvert fald er mennesket ifølge Hal Koch født med en tilbøjelighed til magtstræb og til at ville sit eget. Og det er baggrunden for, at han siger, man skal være opmærksom på, at magt ikke er ret. Og samtidig er vi stadig forpligtet på at gøre et forsøg på at tage vare på hinanden.” 

Hun fortsætter: ”Det ligger også som en understruktur i det indlæg, han skriver, da han er blevet forstander på Krogerup Højskole [’Om Krogerup. Til angreb og forsvar’, 1951, red.]. Og i virkeligheden er det Luthers Et kristenmenneskes frihed, der ligger neden under. Heri er der to teser: Mennesket er stillet over for døden – og står dermed i et forhold til Gud eller til sin egen eksistens. Og mennesket er stillet over for næsten. Jeg læser Hal Koch sådan, at vi bliver nødt til at tage den mellemmenneskelige fordring på os, men vi må også vide, at det gør vi i en relativ verden. Der er ikke noget absolut her, vi er ikke fejlfri, og vi pådrager os hele tiden skyld. Men vi er på den anden side forpligtet, vi har et ansvar for at gå ind på det, der hedder næsten. Og her er demokratiet den mindst ringe styreform, fordi man kan tage ansvar – man kan gå ind i kommunalpolitik eller foreningsliv og arbejde for rent drikkevand eller blive træner i fodboldklubben, osv.”

Måske er det kun lidt, vi kan, men vi har stadig en opgave

Ikke alle læser Luther, som Hal Koch gør det. Eller i hvert fald findes der stemmer – også i nutiden – der med reference til et luthersk menneskesyn vil sige, at et menneskes ansvar og livsverden er i det helt nære: Lad være med at bilde dig ind, at du kan gøre noget ved krige og fattigdom eller klimaforandringer. Gå hjem til dig selv og pas din familie. Men sådan et samfundssyn finder man ikke hos Hal Koch. Så igen: Hvad kan et menneske ifølge Hal Koch? Hvor meget kan vi tage ansvar for?

”Hvis man skal se det på hans egne præmisser, så kunne man henvise til hans beslutninger efter 9. april 1940, hvor han beskriver, hvordan han går rundt nede ved søerne og er helt vildt frustreret – for burde vi ikke have gjort mere modstand? Men han er også realist og kan godt se, at det er sket, vi er blevet besat. Så hvad skal han? Skal han kaste sig ud i en meningsløs kamp? Skal han trække sig tilbage i et indre eksil? Eller skal han finde en måde at engagere sig, som kan trække en lille smule i den rigtige retning? Og han beskriver den vej, han ender med at gå, som det at blive kaldt ud til en gerning for næsten. Samtidig vil han hele tiden insistere på, at man ikke skal overvurdere tilliden til egne evner og idealer.”

”Men det fritager ikke fra ansvar og engagement,” tilføjer Tine Reeh. ”Og det gælder også i forhold til den tredje verden. Det ser man fx af bogen Fremtiden formes – Ulandshjælp og ydre mission fra 1962, som kan siges at danne grundlag for ulandshjælpen i Danmark.”

Indøvelse i demokrati

Tilbage til nutiden: Hvorfor læser undervisningsministeren Hal Koch? Er det mon for at pege på, at vi ikke skal overvurdere os selv og vores egne evner – men at vi samtidig skal påtage os et ansvar? Og er det mon, fordi vi i for lang tid har troet, at demokrati kommer af sig selv, og nu har det vist sig, at det skal læres, at det skal indøves? ”Jeg synes, indøves er et godt ord,” siger Tine Reeh. ”Det tror jeg også falder i tråd med sådan, som Hal Koch tænkte. Man skal hele tiden holde de der mavemuskler ved lige med nogle mavebøjninger. Ellers skrider det. På samme måde er det vigtigt, at vi hele tiden bliver indøvet i demokrati og ansvar.”