Artikel af Rekha Das
Det Sidste Ord: December er håbets måned
8/2022
KLUMME. Kristian Kirk om julekalendere og -håb
Når det bliver december, køber jeg, ligesom ca. to millioner andre danskere, en skrabejulekalender. Jeg giver 50 kroner for at få lov til at håbe i 24 dage. Håbe på, at jeg vinder. Måske en million?
Jeg ved jo godt, at jeg ikke vinder, men det, at jeg har lagt et lod i puljen, giver mig i det mindste lov til at håbe. Og der er jo nogen, der skal vinde. Statistisk set kunne det jo lige så godt være mig. Og hvad nu hvis jeg vandt? Hvad ville jeg så gøre? Måske skulle jeg gøre min kone glad og købe nye stole til spisebordet? Og så se overraskelsen i hendes ansigt, når hun kommer ind i stuen. Eller også skulle vi få lavet varme i gulvet ude i garagen, som vi så længe har talt om? Det bliver nok dyrt, men nu har vi jo en million. Jeg kunne også være en flottenhejmer og invitere hele familien til Hawaii. Eller måske jeg i stedet skulle være altruistisk. Tænke på dem, som har mere brug for pengene end mig. Give det hele væk til Kræftens Bekæmpelse eller Hus Forbi?
Dagene går, og jeg tænker mere og mere på, hvordan millionen skal bruges. Indtil det bliver den 24. december. Et felt tilbage. Og ligesom næsten alle andre skraber jeg mig, ikke overraskende, til en lang næse. Og så føler jeg mig lidt latterlig. Tænk, at jeg har gået og bygget en stemning op på den måde. Der er jo så få, der vinder. Jeg kunne have sagt mig selv, at jeg ikke ville vinde. Det var håbløst fra starten. Men hvorfor skulle jeg så pines med håbet, når nu det alligevel ingenting blev til?
Er der mon overhovedet nogen, der er så ’heldige’ at få slukket håbet i ordentlig tid? Nogen, der ikke i alle 24 dage skal hjemsøges af ideen om at vinde? Nogen, der den 24. december absolut intet håb har om at vinde - ikke engang en flad 50’er. Kort sagt - findes der ikke en håbløs skrabejulekalender?
Sidste år steg irritationen mig så meget til hovedet, at jeg kontaktede Danske Spil for at høre, om der findes en skrabejulekalender, der den 24. december er fuldstændig blottet for håb? Altså en skrabejulekalender, hvor der den 24. december ikke er mulighed for at vinde noget som helst. Ikke overraskende var svaret nej. Sådan en skrabejulekalender findes ikke.
Og måske det alligevel er godt sådan. Måske skrabejulekalenderen er et beskedent symbol på, at i december måned må vi alle have lov til at håbe.
Ordet er frit – Grundtvigsk Tidendes bagsideklumme Det Sidste Ord skrives i 2022 på skift af Rekha Das, teamleder vedr. Mellemøsten ved FNs Udviklingsprogram, UNDP, Kristian Kirk, lærer på Hadsten Højskole og Lakshmi Sigurdsson, lektor ved Københavns Professionshøjskole
Kristian Kirk
Født 1986 og opvokset i Thy. Bor i Sejs udenfor Silkeborg. Arbejder som lærer på Hadsten Højskole og skriver speciale i Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet.
Kristian Kirk siger: ”Jeg er utroligt optaget, nærmest besat, af det undseelige ord resten. Det er et ord vi bruger, når noget indenfor en kontekst er uoverskueligt, ukendt, eller udefineret. Det kan optræde i en ikke-opryddet kælder, i en bog der er svær at forstå, i samfundskriser såsom klimakrisen, og i mange andre situationer. I mit eget liv synes jeg mængden af resten vokser og vokser, hvilket kan være voldsomt frustrerende. Derfor har jeg sat mig for at forstå begrebet, i stedet for at begrænse dets omfang.”
