Opslag
Grundtvig i kultur og samfund

Bevægelsen

Gymnastik i Vallekilde Højskoles øvelsessal. Foto: Henrik Nielsen, 1900
af Hans Bonde, professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet

Hans Bonde om N.F.S. Grundtvigs aftryk på gymnastik og idræt

De kropslige idealer og formninger, der foregik i gymnastiksalen omkring år 1900, var et væsentligt led i den grundtvigianske kulturrevolution. Den grundtvigianske åndelige og nationale vækkelse i årtierne omkring rummede en meget stærk entusiasme og fællesskabsfølelse, der ikke mindst skabtes gennem gymnastikopvisningerne, hvor karle- og pigehold sang fædrelandssange under ind- og udmarch anført af en fanebærer, der bar en stor Dannebrogsfane. Typisk blev Vallekilde Folkehøjskole på Sjælland ikke kun en stærk grundtvigiansk bastion, men også pioner inden for den fra Sverige importerede lingske gymnastik.

Fra 1880’rne begyndte gårdmændene for alvor at gøre oprør mod billedet af den underdanige, nedbøjede bonde gennem den lingske gymnastik. Hvis en enkelt kropsdel nogensinde har spillet en central rolle for en hel bevægelsesideologi, må det være landgymnasternes betoning af den rette rygsøjle.

Den skinnende, hvidklædte gymnast, der rankede sig, så lyset kunne falde på ham, blev et symbol på de myndige bønder, der var i færd med at forvandle sig fra almue til folk. Den særegne danske grundtvigiansk inspirerede vej i retning af en selvstændig og oplyst gårdmandsstand, viste sig altså også i udviklingen af en tradition for frivillig idrætskultur på landet, der ikke modsvaredes i andre europæiske lande, hvor tendensen da også gik i retning af en udhuling af bondestandens position.