Andelsbevægelsen
Ejvind Oxe om N.F.S. Grundtvigs aftryk på andelstanken
”Det var unge, der kom hjem fra en højskolevinter, der satte gang i de danske andelsvirksomheder”. Sådan er fortællingen gået. Er der noget om snakken? Svaret har brug for en nuancering.
Kooperationen som en form for økonomisk samarbejde er kendt i store dele af verden. Idéen er ikke specielt dansk, men har her haft en udvikling, der har placeret Danmark som et foregangsland. Det skyldes især de af de kooperative virksomheder, der under et kaldes andelsbevægelsen og knyttet til dansk landbrug forarbejder dets råvarer og indkøber dets hjælpestoffer, men desuden omfatter forsyning med konsumentvarer til både land og by.
I andelsbevægelsens bestyrelser ville man særlig indtil omkring 1960 kunne tælle rigtig mange gamle højskoleelever(-karle!).
Det er for vidtgående at sige, at andelsbevægelsen skylder den grundtvigske højskole sin tilblivelse og tilværelse, men højskolen har øget lægfolks forståelse af de økonomiske sammenhænge og dermed også lysten til at være aktiv i bevægelsen, der i årtier kunne kaldes en folkebevægelse.
I andelsvirksomhedernes normer og politik afspejles der stadig noget højskoleånd, fx fik vordende brugsuddelere gennem mange år styrket både kundskaber og (andels-)ånd på højskolelignende vis på Den danske Andelsskole. Et markant eksempel på en vedvarende grundtvigsk dønning er FDB’s udgivelse gennem 80 år af det kulturelle månedsmagasin Samvirke. Og højskolesangbogen er fortsat i det 21. århundrede kilden, når den årlige generalforsamling i andelsvirksomhederne afsluttes med en sang.