Ungdommens Højskoledage #3: Hvem lytter du til?
- Dato
- 5/11
- Tid
- 9:00 – 14:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Ungdommens Højskoledage
Tag eleverne med til en anderledes skoledag med højskolestemning og faglige oplæg på Vartov i København under temaet: Hvem lytter du til?
Hvad vil det egentlig sige at lytte i en tid, hvor meget kalder på din opmærksomhed? Hvem får taletid? Hvem bliver hørt? Og hvem bliver overhørt?
Lytning kan tilgås både humanistisk, kunstnerisk, biologisk, samfundsfagligt og teologisk. Årets højskoledage sætter fokus på lytning som en demokratisk, social, etisk og eksistentiel praksis med oplæg på tværs af forskellige fag, fællessang, kunstneriske indslag, workshops samt mulighed for at møde elever fra andre ungdomsuddannelser.
Den 5. november har vi fornøjelsen af at præsentere:
- Vicky Knudsen, naturformidler
- Morten Bangsgaard, tidligere medlem af Etisk Råd
- Magnus Münster, musiker
Tilmelding
Du kan tilmelde dig arrangementet her.
Der er et begrænset antal pladser og tilmelding sker efter først til mølle-princippet, dog senest 15. september. Det er muligt at angive, om man ønsker at deltage den 3., 4., eller 5 november, men vi kan ikke garantere, at man får plads den pågældende dag.
Deltagelse er gratis, og der vil være forplejning til alle i løbet af dagen. Vi gør opmærksom på, at det er et mobilfrit arrangement.
Om Ungdommens Højskoledage
Ungdommens Højskoledage er et nyetableret samarbejde mellem Grundtvigsk Forum, Folkekirkens Nødhjælp og NU - Netværket af folkekirkelige skoletjenester for ungdomsuddannelser. Formålet med dagene er at fremme almendannelse og demokratisk medborgerskab på et fagligt grundlag og at inspirere til fagligt og socialt engagement hos elever på ungdomsuddannelser. Dagenes indhold varierer fra år til år, men vi vil tilstræbe at forene stærke kompetencer fra naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskaberne samt kulturlivet, der evner at formidle i eksistentiel øjenhøjde med eleverne. Eleverne skal opleve en inspirerende, lærerig og atypisk skoledag i Vartovs særlige fysiske og historiske rammer, hvor de i fællesskab med elever fra andre skoler og områder møder forskellige faglige tilgange og personligheder. Dagene skal gerne inspirere til diskussion og eftertanke på kryds og tværs af klasserne - og levere tankegods til elevernes større tværfaglige opgaver. Helt i højskoleånden skal eleverne i løbet af dagen indgå i dialog og samarbejde med elever fra andre skoler, og der er bl.a. fællessang og fællesspisning som rammesætning for de faglige aktiviteter.
OBS
Arrangementet finder også sted den 3. november, hvor vi får besøg:
- Ingrid Ank, leder af Grundtvig Akademiet
- Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
- Caspar Eric, forfatter
- Magnus Münster, musiker
Og den 4. november med:
- Christian Hjortkjær, forfatter og højskolelærer
- Mikkel Thorup, idehistoriker ved Århus Universitet
- Magnus Münster, musiker
Relaterede arrangementer
Se alle arrangementer-
2/9Arrangement Vartov -
13/9Arrangement Udenfor VartovHøjskoledag / Grundtvigsk Forum Holsted
-
15/9Arrangement VartovStudiekreds: Det frie menneske er hjemme i verden / UDSOLGT
-
16/9Arrangement VartovDyr i litteraturen II – Samtale om katte med Suzanne Brøgger
-
16/9Arrangement VartovBesøg hos Grundtvig i Vartov