Menu

Bliv Grundtvigformidler

Dato
2/9 – 4/12
Tid
14:00 – 15:30
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Køb billet

Grundtvig for formidlere – forløb over seks gange

(Vær OBS på de forskellige datoer og tidspunkter for forløbet). 

Hvordan formidler vi N.F.S. Grundtvig i dag – levende, vedkommende og i dialog med samtidens spørgsmål?

Dette kursusforløb er for dig, der arbejder på en skole, højskole, i en kirke, i et kulturhus eller lign. og som ønsker at styrke din forståelse af Grundtvigs tænkning og udvikle din egen praksis som formidler. Gennem konference, fælles læsninger, nedslag og praktiske øvelser undersøger vi, hvordan Grundtvigs idéer fortsat kan skabe samtale, engagement og nye perspektiver på samtiden.

Forløbet kombinerer faglige perspektiver på Grundtvigs tænkning med konkrete redskaber til mundtlig formidling og samtaleledelse. Dygtige forskere præsenterer os undervejs for vigtige nedslag i Grundtvigs tænkning og Ingrid Ank, leder af Grundtvig Akademiet guider os trygt igennem forløbet. 

Kurset består af tre dele:

1. Fælles start på Grundtvig-konferencen den 2. september fra 10.00-16.00 på Vartov i København (FYSISK)

Forløbet begynder med deltagelse i Grundtvig-konferencen i forbindelse med festivalen Himmelblå. Her mødes vi fysisk til en heldagskonference med oplæg, samtaler og fælles inspiration – og får samtidig mulighed for at lære hinanden at kende som hold. Efter konferencen møder vi hinanden til en debrief.

2. Nedslag i Grundtvigs tænkning (ALLE ER ONLINE)

Hen over efteråret mødes vi til fire online sessioner med oplæg og samtaler om centrale temaer i Grundtvigs tænkning og virke. 

  • Torsdag d. 24. september kl. 14.00-15.30. Digteren. Med professor Katrine Laigaard Baunvig 
  • Torsdag d. 8. oktober kl. 14.00-15.30. Filosof-præsten – særligt fokus på Grundtvigs natursyn. Med lektor Kim Arne Pedersen
  • Torsdag d. 22. oktober kl. 14.00-15.30. Samfundsforandreren. Med lektor Jes Fabricius Møller
  • Torsdag d. 5. november kl. 14.00-15.30. Højskolemanden. Med dr.phil. Henrik Yde

Sessionerne giver både faglig fordybelse og fælles refleksion over, hvordan Grundtvig kan formidles i dag.

3. Formidlingsseminar på Vartov i København fredag den 4. december (FYSISK)

Forløbet afsluttes med et fysisk seminar i Vartov, hvor vi arbejder praktisk med formidling, mundtlighed og nærvær. Her skal vi øve os på hinanden, udvikle egne formidlingsgreb og få feedback i et trygt fællesskab.

Seminaret vil blandt andet indeholde input fra formidlere og undervisere med erfaring i mundtlig fremstilling.

ENTRÉ: 600 kr./400 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum