Menu

Natur og ånd – seminar om Løgstrup og Kierkegaard 2024

Dato
4/10
Tid
9:00 – 16:30
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Køb billet

Natur og ånd – Løgstrup og Kierkegaard. Tværfagligt seminar

Hvor det for Kierkegaard er den menneskelige eksistens, der er omdrejningspunktet for livets udfoldelse, da gælder det for Løgstrup, at mennesket altid allerede er indfældet i en skabt verden og natur, der er andet og mere end mennesket selv. Men hvilken nærmere betydning får disse forskellige udgangspunkter for forståelsen af forholdet mellem eksistens og verden, menneske og natur, ånd og natur – og ikke mindst for genbetænkningen af dette her i det moderne?

I anledning af disse og lignende tanker samt Forlaget Klims udgivelse af Løgstrup Biblioteket indbydes alle interesserede til et tværfagligt seminar. En række tænksomme personer vil give et indblik i Løgstrups og Kierkegaards overvejelser vedrørende natur og ånd og dagen afsluttes med et perspektiverende udblik.

Hør blandt andet oplæg af lektor Steen Nepper Larsen, lektor Jakob Wolf, lektor Iben Damgaard, adjunkt Peter Aaboe Sørensen – med flere!

Arrangeret af Forlaget KLIM - støttet af Grundtvigsk Forum

 

PROGRAM

  • 09.00: Åndens fornyelse af tanken om naturen! –Kierkegaard og Løgstrup
    Velkomst ved undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen (Idéhistorie, AU)
     
  • 09.30: Hul i modaliteterne – et opspil til et mellemspil om natur og ånd hos Aristoteles og Kierkegaard.
    Ved lektor Michael Vernersen (Christianshavns Gymnasium)
     
  • 10.15: Kaffepause
     
  • 10.45: Naturen et ophav til et dyr med fornuft – Løgstrup
    Ved lektor Jakob Wolf (Teologi, KU)
     
  • 11.30: Åndens økologi – Ole Jensen og K.E. Løgstrup
    Ved stud.theol. Jakob Rosenkrands Uldall (Teologi, AU) og stud.mag. Johan Bolding Rasmussen (Idéhistorie, AU)
     
  • 12.15: Frokost
     
  • 13.15: Natur og ånd i Kierkegaards taler om himlens fugle og markens liljer 
    Ved lektor Iben Damgaard (Teologi, KU)
     
  • 14.00: Kaffepause
     
  • 14.30: Kritik af nymaterialismen – et forsigtigt forsvar for en selvkritisk human exceptionalisme
    Ved lektor Steen Nepper Larsen (Uddannelsesvidenskab DPU, AU)
     
  • 15.15: Bøgetid: Oplæsning og samtale om mennesket som natur og ord
    Ved digter Nanna Storr-Hansen (Kbh.)

Programmet kan også downloades som pdf her.  

Seminaret er åbent for alle interesserede og koster 250 kr. inkl. frokost og kaffe (særpris for studerende: 125 kr.)

Løgstrup Bibliotekets udgivelser kan på seminaret erhverves til favørpris. 

Nærmere oplysninger fås hos:

Akademileder Ingrid Ank, Vartov (ia@grundtvigskforum.dk)

Undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen, Afd. for Filosofi og Idéhistorie, AU (idepaas@cas.au.dk)

Forlagsredaktør Michael Nonboe, Forlaget Klim (michael@klim.dk)