Menu

Værdifulde erfaringer i dine gemmer

Dato
15/8
Tid
19:00
Sted
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb

Arvegods – giv visdommen videre

Forfatter og tidligere sygehuspræst Preben Kok gør med sit foredrag opmærksom på hvad vi i nutiden går glip af, som for bare få år siden var alment gældende og værdifuldt arvegods til de næste generationer

Når et menneske har levet mange år har det samlet en masse nyttig viden, fortællinger og erfaring, som ofte har været givet videre i generationer gennem familien, morgensangen, bibelhistorierne, bøgerne i skolen og den almene dannelse. Erfaringen er en slags arvegods, til gavn i både vanskelige og lykkelige situationer.

De yngre generationer lever ofte et liv baseret på en individualistisk livsstil, hvor de fleste ønsker at være unikke. Mange af de værdifulde ledsagehistorier synes glemt, og der mangler ofte noget at læne sig op ad når livet brænder på. Så kom og opdag, hvad der ligger af værdifulde erfaringer i dine gemmer – og i kirken!

Køb billet og se mere om arrangementet

Kontakt Folkeuniversitetscenteret på tlf.: 9748 1322 / mail for mere information