Københavns Forsamlingshus: Hvornår skal vi betale, hvad det koster at leve?

Dato
2/11
Tid
8:15 – 9:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Morgendebat med Rasmus Willig

Hvad er prisen for det liv, vi lever? Og hvem betaler den? Hvem betaler egentlig prisen for det tøj, vi går i, de varer vi får leveret, den take-away, der kommer til vores dør? Og hvad ville et par sportssko koste, hvis vi skulle betale den fulde pris – dvs. både for klimaaftrykket og for forsvarlige løn- og arbejdsforhold i alle led? Er det muligt at gentænke vores økonomi, så den er bæredygtig, ikke bare grønt, men også socialt. Og hvordan kan vi komme til at betale den pris, vores liv egentlig koster?

Det diskuterer vi denne morgen med oplægsholder Rasmus Willig, der er sociolog, forfatter, medstifter af Foreningens Andelsgaarde og forstander på Suhrs Højskole.

Der er fri entré og gratis morgenkaffe, og du kan bare møde op på dagen. 

Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og Suka Handikap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn.

Københavns Forsamlingshus er den fælles overskrift for syv skarpe morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat

26/10
Hvor mange må vi elske?

Med Anna Steen Hansen, journalist og vært på podcasten Åbne hjerter.

2/11
Hvornår skal vi betale, hvad det koster at leve?

Med Rasmus Willig, sociolog, forfatter, medstifter af Foreningens Andelsgaarde og forstander på Suhrs Højskole.

9/11
Hvordan ser vores digitale fremtid ud - og kan vi glæde os?

Med Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, forfatter og medlem af Regeringens Dataetiske Råd.

16/11
Er en undskyldning et overgreb?

Med Søren Gosvig Olesen, lektor i Filosofi ved Københavns Universitet.

23/11
By, land, forstad, vildmark - hvor skal vi leve vores liv?

Med Cecilie Rubow, lektor i Antropologi ved Københavns Universitet og forfatter.

30/11
Er det vigtigt at være Afrikas ven?
Med Mette Thygesen, international direktør for Det Danske Institut for Menneskerettigheder, samt tidligere ambassadør i Etiopien.

7/12
Skal barndommen være god?

Med Kirsten Hyldgaard, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, idéhistoriker og forfatter.