Københavns Forsamlingshus: Er der noget galt med grundloven?

Dato
30/5
Tid
8:15 – 9:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Morgendebat med Marlene Wind

Hvorfor har vi aldrig haft en debat om, hvordan demokratiet i Danmark er anderledes end stort set resten af Europa? I kølvandet på 2. verdenskrig fik store dele af Europa travlt med at sikre mindretalsbeskyttelse med forfatningsdomstole og et konstitutionelt demokratisk system. I Danmark betragter vi derimod selv vores flertalsdemokrati som idealet. Vi har indbygget en tillid i systemet til, at de folkevalgte, i højere grad end domstolene, beskytter folket – men hvad så når de ikke gør?

Hvad betyder det danske flertalsdemokrati for mindretalsbeskyttelsen og tanken om retsstaten som sådan? Og findes der overhovedet reelt gode eksempler på et anderledes system?

Denne morgen stiller vi Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik og professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, spørgsmålet: Er der noget galt med grundloven?

Der er fri entré og stærk morgenkaffe, og du kan bare møde op på dagen. 

Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og Suka Handikap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn.

Københavns Forsamlingshus er den fælles overskrift for en række skarpe morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat

21/03
Skal vi forstå terrorister?
Med Sune Haugbølle, professor i globale studier ved Roskilde Universitet

02/05
Hvad hvis alkohol ikke er frigørende?
Med Anna von Sperling, forfatter til Fulde Liv og journalist ved Dagbladet Information

30/05
Er der noget galt med grundloven?
Med Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik og professor i Statskundskab ved Københavns Universitet

Københavns Forsamlingshus består i 2024 har tre morgendebatter i foråret og fire i efteråret.