Menu

Barselsakademiet: Fascismens genkomst?

Dato
30/10
Tid
10:00 – 11:00
Sted
Vartov, Farvergade 27H, 1463 København K

Foredrag for forældre på barsel

LINK TIL TILMELDING KOMMER

Italiens premierminister Giorgia Meloni er landets mest højreorienterede siden 2. verdenskrig. Hun og hendes partifæller har på deres vej til toppen flirtet med og refereret med stolthed til landets fascistiske fortid. Det afstedkommer en frygt for, at fascismen nu endnu engang spirer i Italien. 

I dette foredrag vil Alberte Bové Rud give indblik i den nye italienske højrefløjs demokratiforståelse og forbindelse til den gamle højrefløj. Derudover vil hun trække fælles europæiske linjer og se på, om det er et isoleret italiensk fænomen eller om det har internationale perspektiver og effekter.

Arrangeret af Barselsakademiet - støttet af Grundtvigsk Forum

Om Barselsakademiet

Barselsakademiet er et tilbud til forældre, som gerne vil holde hjernen i gang under deres barsel. Med en baby på armen er det ofte svært at deltage i foredrag og andre faglige aktiviteter, og derfor er det i Barselsakademiet præmissen, at baby er med. Det giver mulighed for med ro i maven at blive opdateret på nyeste resultater inden for klima eller debatten om udsatte boligområder, mens barnet bliver ammet, pludrer eller tager sig en lur ved siden af. Samtidig danner den tværfaglige sammensætning af forældre på barsel en oplagt platform for at udvide sit netværk i en periode, hvor netværket ellers hurtigt svinder ind.

Barselsakademiet holder til i lokalet Grundtvig i Vartov og afholdes hver den sidste onsdag i måneden i januar-april og august-november. Foredragene kan også ses online.

Barselsakademiet