
Rahbeks Salon
- Dato
- 8/5
- Tid
- 16:00 – 19:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Rahbeks salon om 80-året for Vesteuropas befrielse
BILLETKØB
Rahbeks Højskole har i foråret '25 planlagt to saloner midt i København, hhv. 13. marts og 8. maj, hvor nogle af landets ledende faglige kapaciteter vil gøre os klogere på Nordens historie og relevans i nutiden samt på den europæiske fred 80 år efter Vesteuropas befrielse.
Torsdag den 8. maj kl. 16.00 -19.30 (dørene åbner 15.30), på 80-årsdagen for VE-Day, arrangerer vi salon hos Vartov i samarbejde med Grundtvigsk Forum. Denne gang om "80-året for Vesteuropas befrielse". Kunst- og litteraturhistoriker fra Rahbeks, Mie Vangshardt, vil åbne salonen, når vi spørger: "Quo Vadis, Europa?"
Blandt salonens talere vil bl.a. være udlandsredaktør Anna Libak, der vil tale med fhv. udenrigsminister, Per Stig Møller, om hans bog "Sommeren '45". Beskæftigelses- og integrationsborgmester og formand for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, vil lede panelsamtalen med Frankrigs ambassadør Christophe Parisot, Storbritanniens ambassadør Joelle Jenny og Tysklands ambassadør prof. Pascal Hector om vejen frem for Europa i den nuværende geopolitiske situation.
Rahbeks kommende saloner afrundes som vanligt med social mingling over kaffe, et glas vin etc. Vi glæder os til at se jer alle til oplysende og i det hele taget fremragende selskab.
Medlemmer af Grundtvigsk Forum får 50% i rabat.
Arrangeret af Rahbeks Højskole – støttet af Grundtvigsk Forum
Om Rahbeks saloner
Formålet med Rahbeks saloner er at formidle udvalgte emner fra højskolens kurser vidt og bredt og gøre dem til omdrejningspunkt for demokratisk samtale i offentligheden. Formatet er fyraftensoplæg af høj faglig kvalitet, debatsalon og social mingling med servering af kaffe, et glas vin etc. Oplægsholderne, talerne og underviserne ved højskolens saloner, kurser m.v. kan findes på denne side: rahbekshojskole.dk/bidrag
Eventuelt overskud fra salonerne bidrager til Rahbeks Højskoles folkeoplysningsarbejde.
Relaterede arrangementer
Se alle arrangementer-
19/3Arrangement Udenfor Vartov
-
25/3Arrangement Udenfor Vartov
Tro og lidenskab - litteraturkreds om Sigrid Undset
-
26/3Arrangement Udenfor Vartov
Gudstjeneste- og prædikenværksted 26/3 og 7/5
-
27/3Arrangement Udenfor Vartov
Læsekreds i Kjellerup og Omegns Valgmenighed
-
28/4Arrangement Vartov
Grundtvigsk Hovedstadskonvent 2025