Med afsæt i fortiden, debatterer vi nutiden! I uenighedens navn / HIMMELBLÅ HOLSTEBRO
- Dato
- 6/9
- Tid
- 11:00 – 15:30
- Sted
- Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Sang- og debatarrangement på Holstebro Museum – hvor emner som ’nation’ og ’ånd’ kommer under kærlig behandling.
Har vi glemt, hvad uenighed vil sige? I en samtid der i stigende grad præges af politisk, såvel som social, splittelse er det afgørende, at vi kan finde ud af at være uenige, og at vi kan mødes i trygge rammer og diskutere. Uenighed radikaliseres i høj grad på sociale medier, så derfor skal vi mødes i den virkelige verden.
Vi starter med rundvisning på Holstebro Museum, der med genstande og fortællinger, viser vores fælles historie – herunder også de uenigheder, der har formet os – siden de første mennesker bosatte sig på i denne del af Danmark.
Eftermiddagen byder også på et musikalsk indslag, og derefter går vi ind i nutidens debat om, hvad det vil sige at være dansk – og hvad dansk ånd er.
Entré: 100 kr. Billetten bliver sat til salg her.
Del af Himmelblå
Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2.-8. september i Vartov og i Aarhus, Aalborg og Holstebro.
