Menu

Styr dig selv – seminar om Løgstrup og Kierkegaard 2025

Dato
3/10
Tid
9:30 – 17:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Køb billet

Hør – blandt andet – oplæg af sognepræst Pia Søltoft, forfatter Emma Rosenzweig, professor Nils Gunder Hansen, lektor Steen Nepper Larsen, ph.d.-stipendiat Steen Hjul Lybke, m.fl. Se programmet nedenfor.

OBS: i det trykte program står der, at seminaret løber fra 9.00-16.30, det er en fejl - det er fra 9.30-17.00. Vi beklager ulejligheden. 

Er der nogen, der skal gå forrest? Og skal vi samme vej? Mens bogmarkedet flyder over med bøger om ledelsesteori, som stadig finder nye læsere, lader andre til at ønske at benægte, at ’ledelse’ er et påviseligt fænomen i ethvert samfund, på enhver arbejdsplads, i skolen, til festen og i familien. Men i hvilken forstand kan samtalen om – og kritikken af – ’ledelse’ beriges via Kierkegaard og Løgstrup og forbindelseslinjerne herimellem. 

I anledning af disse og lignende tanker samt Forlaget Klims udgivelse af Løgstrup Biblioteket indbydes alle interesserede til et tværfagligt seminar. En række tænksomme personer vil give et indblik i Løgstrups og Kierkegaards overvejelser vedrørende ledelse, opdragelse og styrelse og dagen afsluttes med et perspektiverende udblik.

Entré: 250 kr. / 150 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum

 

Program

09.30: Tankens vidunderlige uregerlighed! – Løgstrup og Kierkegaard

Velkomst ved undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen (Idéhistorie, AU)

 

10.00: En troløs skibsfører og evighedens hjælp – Kierkegaard om håb og styrelse

Ved ph.d.-stipendiat Anna Ravn Mortensen (Teologi, KU)

 

10.45: Kaffepause

 

11.00: Naturforpligtigelse og forpligtelsesnatur – K.E. Løgstrup og Ole Jensen 

Ved ph.d.-stipendiat Steen Hjul Lybke (Teologi, KU)

 

11.45: Kan man lede folkeoplysning? – Grundtvig

Ved sekretariatsleder Lise Korsgaard (Vartov)

 

12.30: Frokost

 

13.45: Hvad kan undervisning lede til? – Løgstrup

Ved professor Nils Gunder Hansen (Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, SDU)

 

14.30: Hvad kan ledere lære af Kierkegaard?

Ved sognepræst Pia Søltoft (Christians Kirke)

 

15.15: Kaffepause

 

15.30: Mod til ikke-ledelse 

Ved lektor Steen Nepper Larsen (Uddannelsesvidenskab DPU, AU)

 

16.15: Kan kunst ledes? Kan man overhovedet lede en roman?

Ingrid Ank interviewer kunstner og forfatter Emma Rosenzweig (Kbh./Frankfurt)