Menu

Kulturnat i Vartov 2025

Dato
10/10
Tid
18:00 – 0:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Åndsfrihed og frisind

Grundtvigsk Forum åbner dørene til det helt særlige hus Vartov til Kulturnatten. Årets tema er åndsfrihed og frisind. For Grundtvig var åndsfrihed og frisind ikke blot idealer, men dybe eksistentielle værdier – bundet til fællesskab, dannelse og det levende ord.

Vi har skræddersyet en fin aften med taler, oplæsning, talks, koncerter, kor, børneworkshop og frem for alt en masse fællessang. Du kan også bruge tiden i Grundtvig-Biblioteket, hvor du kan gå i dybden med Grundtvigs værker.

Kig forbi og varm dig ved bålet, drik en punch og spis en skål suppe fra baren.

Entréen er gratis, hvis du har Kulturpas.

 

Program:

17.00 - Velkomst med Håndbajere og højskolehits

18.00 - Grundtvigs værker har åbent i Grundtvigs biblioteket 

18.00 - Kreativ sanseworkshop for børn og barnlige sjæle i Grundtvigs bibliotek

18.30 - Samtale med Linda Sanee om hendes bog Søstermanifestet – en personlig fortælling om at rejse sig imod social kontrol, kulturelle forventninger og religiøse normer.

 

19.00 - Korsang v. Vokalensemblet SUONA 

19.00 - Fortællinger om Vartov ved Thorstein Balle

19.30 - Koncert med Mads Mouritz

20.00 - Fællessang med Ingrid Ank

 

20.30 - Samtale med Ingrid Ank og Knud Romer: Hvordan bliver vi fri af offerets magt – og er friheden farlig?

20.30 - Fortællinger om Vartov ved Thorstein Balle

21.00 - Korsang v. Vokalensemblet SUONA

21.30 - Minikoncert med Mads Mouritz

 

22.00 - Fællessang

22.30 - Opsang fra N.F.S Grundtvig

22.40 - Bålsang og bålhygge

 

Center for Grundtvigforskning står for biblioteket denne aften: 

Året 1826 blev et vendepunkt for Grundtvig, da han blev sat under livsvarig censur. Det betød, at hans skrifter måtte forbi politimesteren, inden de kunne publiceres. Det holdt ham dog ikke tilbage.

Kom og hør om, hvordan salmer indgår i kampen for frihed og mod censur, hvilke litterære friheder han ellers tog sig, og hvilken betydning sprog og kultur har for frihed. Og meget mere.