Menu

Litteratursamtale: Smukke unge mennesker

Dato
9/9
Tid
16:30 – 18:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

I anledning af udgivelsen af den satiriske roman Smukke unge mennesker inviterer forlaget A Mock Book og Grundtvigsk Forum til en samtale med forfatteren Kirstine Ersbøll Meyhoff og lektor Marianne Eskebæk Larsen.

Smukke unge mennesker bringer læseren ind i på en københavnsk folkeskole engang i 00erne. Her åbenbares en skolehverdag domineret af vold, overgreb, mobning, dårlig ledelse, racisme, mediestorme og langtidssygemeldinger, men også af fællesskab, loyalitet, viljestyrke og kærlighed, hvor man mindst venter den.

Romanen er et satirisk indlæg i debatten om en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. På en og samme tid en underholdende skildring af nutidens skolesystem og et dødsensalvorligt indblik i, hvordan både lærere, skole og samfund står magtesløse over for vold, når den kommer fra eleverne.

Forlaget byder desuden på et glas i anledning af udgivelsen. 

Arrangementet foregår i Grundtvig-Biblioteket lige inde for porten i Vartov. 

Fri entré, men uformel tilmelding kan gøres på Facebook-begivenheden her