Konference: Er folkeligheden dansk? Grundtvig i nationalt og europæisk perspektiv
- Dato
- 2/9
- Tid
- 9:00 – 16:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27H 1. sal, 1463 København K
En hel dag om folk og folkelighed - med afsæt i N.F.S. Grundtvig
På endags-konferencen Er folkeligheden dansk? Grundtvig i nationalt og europæisk perspektiv stilles spørgsmål til de historiske begreber folk, folkelighed og dannelse med afsæt i de højaktuelle spørgsmål, der rejser sig i Europa i disse år. Hvad er et folk og hvad er en europæer? Hvordan hænger en folkelig-national identitet sammen med en europæisk identitet? Og er der hos danskeren N.F.S. Grundtvig også afsæt for en samtale om et folkeligt fællesskab Europa?
Oplæg og debat ved blandt andre historiker Christian Egander Skov, forskningschef Lone Kølle Martinsen og professor emeritus Ove Kaj Pedersen.
Dagen er tilrettelagt i samarbejde med professor emeritus Ove Korsgaard, der også holder oplæg i løbet af dagen. Desuden er arrangementet udviklet i samarbejde med Højskolehistorisk Forening.
Konferencen indleder festivalen Himmelblå, der fortsætter i Vartov frem til 8. september.
Entré: 250 kr. / 175 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum.
I løbet af dagen serveres morgenmad, frokost, kage – og masser af kaffe. Det hele er inklusive billetprisen.
PROGRAM
SE HELE PROGRAMMET HER
Kl. 9.30
Ankomst og morgenmad
Kl. 9.45
Velkomst og en sang
Leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank og journalist og forfatter Ida Ebbensgaard byder velkommen og sætter rammen for dagen.
Del 1 / Danmark i Europa
Kl. 10.00
Da nationalromantik blev folkeeje
B.S. Ingemanns historiske romaner fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. Men hvad var det, der gjorde bøgerne så populære, og hvorfor fik de så stor gennemslagskraft?
Lone Kølle, forskningschef ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Kl. 10.30
At være noget sammen. At gøre noget sammen.
Hvad betyder folkeligt, spurgte Grundtvig i 1848. Måske er svaret, at det betyder alt. Folkeligheden er selv i dag det fundament som både folkestyret og nationalstaten hviler på. Den er det levede liv, der danner betingelsen for, at de demokratiske institutioner kan fungere.
Christian Egander Skov, historiker og programleder ved Tænketanken Prospekt
Kl. 11.00
Kort pause
Kl. 11.15
Perspektiv på dansk folkelighed
Spørgsmål til og samtale mellem ph.d. Kristoffer Bayer, Lone Kølle Martinsen og Christian Egander Skov.
Kl. 12.00
Frokost
Del 2 / Europa i Danmark
Kl. 12.45
Da Grundtvig fik tidsånden i ryggen
”Nu vil tidens ånd være på vor side,” proklamerede Grundtvig i 1838. For den nye ånd understøttede dannelsen af folkenes Europa. Men hvilken vej blæser tidens ånd i dag? Er ånden ved at forme et Europa baseret på en anden forståelse af folk og folkelighed end Grundtvig? Og hvad ville han selv sige til det?
Ove Korsgaard, historiker og professor emeritus
Kl. 13.15
AfD, angst og almen dannelse
Folkelighed, dannelse og demokratisk kultur har altid været til forhandling i Tyskland. Men i disse år er det sværere end ellers. Delstatsvalg, manglende samtalefærdighed og voksende polarisering stiller spørgsmål ved fællesskab, offentlighed og demokrati. Kan Grundtvig hjælpe?
Peter Buhrmann, direktør, Verband der Bildungszentren im Ländlichen Raum
Kl. 13.45
Kort pause – med kaffe og kage
Kl. 14.00
Orbán og folket
Når EU kritiserede den ungarske premierminister Viktor Orbáns afmontering af demokrati, var det politisk motiveret, hævdede han - for folket havde stemt på ham. Ene mand repræsenterede han folket – altså lige indtil april 2026, hvor han ikke gjorde det mere.
Vibe Termansen, historiker og forfatter
Kl. 14.30
Dannelsens politik
Dannelse har altid været et politisk redskab. Også nu hvor internationale ændringer udfordrer de idealer, der blev besluttet efter krig og besættelse.
Ove Kaj Pedersen, politolog og professor emeritus
Kl. 15.00
Kort pause
Kl. 15.15
Perspektiv på en europæisk folkelighed
Samtale mellem Ove Korsgaard, Peter Buhrmann, Vibe Termansen, Ove Kaj Pedersen – og alle i salen.
Kl. 16.00
Tak for i dag
