Barselsakademiet: Klima og Klasse
- Dato
- 25/2
- Tid
- 10:00 – 11:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27H, 1463 København K
Foredrag for forældre på barsel – med politisk økonom Rune Møller Stahl
LINK TIL BILLETKØB
El eller benzin, kikærter eller oksekød, tog eller fly? Klimasagen splitter befolkningen i to lejre. Mens den ene taler højstemt om personligt ansvar og moralsk pligt, føler den anden sig udskammet og tiltrukket af højrefløjens klimaskepsis. At leve bæredygtigt og træffe de rigtige forbrugsvalg kræver så stort et overskud, at den fattigste del af befolkningen ikke har mulighed for at deltage i klimakampen.
Hvis vi skal ud af denne blindgyde, må klima og klasse tænkes sammen. Det kræver et fokus på, hvordan uligheder i magt og indkomst former klimakrisen – også i Danmark. Tal viser nemlig, at den rigeste del af befolkningen udleder langt mere CO2 per person end den fattigste del af befolkningen.
Rune Møller Stahl er politisk økonom, ph.d. og en af forfatterne bag bogen Klima og klasse. Til februar vil han fortælle om bogens analyser og anbefalinger i Barselsakademiet.
Barselsakademiet er et fællesskab for dig på barsel, som savner udsyn og inspiration. Her kan du med ro i sindet tage dit barn med og suge ny viden til dig uden at bekymre dig og barnets lyde og behov. Er du ikke på barsel, men interesseret i dagens emne, er du naturligvis også velkommen. Medlemmer af DM og Grundtvigsk Forum får rabat på billetten.
Du er velkommen med eller uden baby – i lokalet hos Vartov eller online på Zoom.
Arrangeret af Barselsakademiet – støttet af Grundtvigsk Forum
Om Barselsakademiet
Barselsakademiet er et tilbud til forældre, som gerne vil holde hjernen i gang under deres barsel. Med en baby på armen er det ofte svært at deltage i foredrag og andre faglige aktiviteter, og derfor er det i Barselsakademiet præmissen, at baby er med. Det giver mulighed for med ro i maven at blive opdateret på nyeste resultater inden for klima eller debatten om udsatte boligområder, mens barnet bliver ammet, pludrer eller tager sig en lur ved siden af. Samtidig danner den tværfaglige sammensætning af forældre på barsel en oplagt platform for at udvide sit netværk i en periode, hvor netværket ellers hurtigt svinder ind.
Barselsakademiet er et frirum for dig på barsel til at blive klogere på samfundsaktuelle emner med din baby på armen. Du er dog også velkommen, selvom du ikke er på barsel.
Barselsakademiet i København holder til i lokalet Grundtvig i Vartov og afholdes hver den sidste onsdag i måneden i januar-april og august-november. Foredragene kan også ses online.
Pris
Online live-adgang: 50 kr. (+ gebyr)
Live foredrag inkl. kaffe og morgenbrød: 150 kr. (+ gebyr)
Medlemmer af Grundtvigsk Forum får 50% rabat på billetprisen
