Menu

Barselsakademiet: Frygtens karrusel

Dato
29/4
Tid
10:00 – 11:00
Sted
Vartov, Farvergade 27H, 1463 København K

Foredrag for forældre på barsel – Frygtens karrusel v/ Hans Jørgen Nielsen 

LINK TIL BILLETKØB

Frygt fylder stort set alle medier i disse år. Verden kan derfor fremstå som et meget farligt sted.

Frygtindustriens profetier har det til fælles, at de fordrejer, forstørrer og proportionsforvrænger noget, der isoleret set er sandt. Det betyder, at noget, der kan udgøre en trussel, hvis man er helt enormt uheldig, kan opleves som en nærværende trussel her og nu for rigtig mange.

Hans Jørgen Nielsen har længe beskæftiget sig med begrebet frygt og vil i Barselsakademiet bl.a. vise med konkrete eksempler i tal og statistik, hvordan man kan få små, fredelige bevægelser til at blive til farlige tigerspring. Nielsen er sammen med sin kollega, forsker Steffen Andersen, på en mission for at minde os om, at vi trods alt lever i den bedste og tryggeste af alle tider og derfor bør undgå at sprede frygt hos vores børn. Forhåbentlig vil du derfor gå fra foredraget med en øget bevidsthed om, hvornår noget er en reel risiko og dermed farligt, og hvornår noget snarere har karakter af en forestillet, forvrænget eller oppustet risiko.

Barselsakademiet er et fællesskab for dig, der er på barsel og savner udsyn og inspiration. Her kan du med ro i sindet tage din baby med og suge til dig af ny viden uden at bekymre dig om barnets lyde og behov. Er du ikke på barsel men interesseret i dagens emne, er du selvfølgelig velkommen alligevel. Medlemmer af DM og Grundtvigsk Forum deltager med rabat.

Arrangeret af Barselsakademiet – støttet af Grundtvigsk Forum

Om Barselsakademiet

Barselsakademiet er et tilbud til forældre, som gerne vil holde hjernen i gang under deres barsel. Med en baby på armen er det ofte svært at deltage i foredrag og andre faglige aktiviteter, og derfor er det i Barselsakademiet præmissen, at baby er med. Det giver mulighed for med ro i maven at blive opdateret på nyeste resultater inden for klima eller debatten om udsatte boligområder, mens barnet bliver ammet, pludrer eller tager sig en lur ved siden af. Samtidig danner den tværfaglige sammensætning af forældre på barsel en oplagt platform for at udvide sit netværk i en periode, hvor netværket ellers hurtigt svinder ind.

Barselsakademiet er et frirum for dig på barsel til at blive klogere på samfundsaktuelle emner med din baby på armen. Du er dog også velkommen, selvom du ikke er på barsel.

Barselsakademiet i København holder til i lokalet Grundtvig i Vartov og afholdes hver den sidste onsdag i måneden i januar-april og august-november. Foredragene kan også ses online.

Pris

Online live-adgang: 50 kr. (+ gebyr)

Live foredrag inkl. kaffe og morgenbrød: 150 kr. (+ gebyr)

Medlemmer af Grundtvigsk Forum får 50% rabat på billetprisen