N.F.S. Grundtvigs Pris 2023: Simon Kvamm

Dette års modtager af N.F.S. Grundtvigs pris gør grin med andre mennesker. Og det irriterer mig en lille smule. Jeg reagerer instinktivt på det som noget forbudt. Jeg har det – må jeg konstatere – bedst med den satire, der bringer mig til at grine af mig selv. Men det er bare ikke så ofte ’min type’, der står for skud, når dette års prismodtager gør nogen til grin. Og så måske alligevel.

Det har jeg brugt en del tid på at tænke over den seneste tid, fordi det jo er faldet i min lod at motivere modtageren af Grundtvigprisen 2023.

Det er et grundtvigsk mantra, at ’folkelighed’ ikke står i modsætning til ’det elitære’, fordi folkelighed ikke er noget fladt, der står i modsætning til en højkultur, der er høj.

Folkelighed er snarere noget dybt, en forbundethed, en erkendelse af sammenhæng og af at befinde sig i en sammenhæng. Og når man er godt forbundet, så gør man egentlig ikke grin med andre mennesker, når man gør grin med andre mennesker, man gør grin med sin sammenhæng, man gør grin med sig selv og alt det, man er del af. Det kan man kun tillade sig – og slippe godt fra – hvis man er vel forbundet, og det tror jeg, at dette års prismodtager er.

SAMMENHÆNG er altså et kodeord.Dette års prismodtager udfolder med sin musik, sin kunst og sit virke en SAMMENHÆNG mellem fortid og nutid, som derved udfordrer det synspunkt, at fortiden hører fortiden til og nutiden står vi alene med i nutiden. Vi har skuldre at stå på. Der er sunget sange før os, og vi arver mere end vi aner – men man kan arve og forny på samme tid. Man kan måske endda først forny, når man også ved, at man arver.

Og dette års prismodtager udfolder med sin kunst og sit virke en SAMMENHÆNG mellem populærkultur og det temmelig avancerede – herunder bl.a. via en aktualisering af et af de værker af Grundtvig, der bliver opfattet som noget af det mest utilgængelige.Og dette års prismodtager udfolder med sin kunst og sit virke en SAMMENHÆNG mellem Danmarks centrum, som ligger i Aarhus (vil jeg sige – det er nemlig min hjemby) eller Silkeborg (vil prismodtageren måske sige) og så med Danmarks ’udkantssteder’ – fra blæsten i vest til kanalerne i København. Vi opdager derved, at Danmark både er et omfattende land fyldt med steder, der alle udgør et centrum, og samtidig et lille land med korte afstande og nære forbindelser. Dette års prismodtager forbinder Danmark.

Og dette års prismodtager udfolder med sin kunst og sit virke en dyb veneration for og leg med det danske sprog, med hverdagssproget og mundtligheden og dialekterne og ’flyt dig lige’ og ’de voksne sprækker’. Sproget træder endnu tydeligere frem, fordi der i prismodtagerens mange sangtekster veksles på finurlige måder mellem dansk og engelsk, mellem det globale og det nationale, som ikke findes uden hinanden.