Betingelser for oprettelse af medlemskab i Grundtvigsk Forum
Kvittering
Når du opretter et medlemskab i Grundtvigsk Forum, modtager du en kvittering på din e-mail.
Betalingsmuligheder
Medlemskontingentet kan betales med følgende betalingsmuligheder: Dankort, Visa/Dankort, MasterCard og MobilePay Subscription.
Kontingent
Ved oprettelse af medlemskab betales kontingent svarende til årskontingentet fraregnet 25% per afsluttet kvartal i indeværende kalenderår.
Når du har oprettet medlemskabet, opkræves kontingent efterfølgende automatisk én gang årligt i januar. Medlemskabet ophører, hvis kontingentet ikke betales jf. foreningens vedtægter.
Ud over prisen på medlemskabet er der ikke udgifter forbundet med oprettelsen af medlemskabet.
Grundtvigsk Forum styrelse fastsætter kontingenterne for henholdsvis lokale fællesskaber og personlige medlemmer. Kontingentet kan derfor ændre sig fra år til år. De aktuelle priser for kontingent kan ses på siden her.
Vilkår for automatisk kortbetaling
Når du opretter et medlemskab i Grundtvigsk Forum tilmelder du dig samtidig en fast betalingsaftale, der giver Grundtvigsk Forum lov til at trække beløbet for dit medlemskontingent én gang om året i januar. Her beskrives vilkårene i Grundtvigsk Forum for hhv. automatisk kortbetaling og aftale om automatisk betaling med MobilePay Subscription.
Ophør og udmeldelse
Du kan til enhver tid trække dit samtykke til automatisk betaling tilbage og stoppe kommende betalinger. Hvis du ønsker at stoppe dit medlemskab, skal du kontakte Grundtvigsk Forum på medlem@grundtvigskforum.dk.
For så vidt ophørsønsket tilkendegives inden 7 dage før betalingsdatoen, vil medlemskabet stoppe før næste betaling. Derefter vil dine informationer på kort eller andet betalingsmiddel blive slettet.
Der vil i forbindelse med udmeldelse ikke blive refunderet betaling for dit medlemskab, men dit medlemskab løber året ud.
Fortrydelse
Op til 14 dage efter betalingen har fundet sted, har du mulighed for at få tilbageført pengene og få medlemskabet annulleret.
I tilfælde af, at Grundtvigsk Forum går konkurs, er der risiko for, at muligheden for tilbagebetaling mistes (se § 74 i Lov om betalingstjenester).
Fornyelse af betalingsoplysninger
Ved oprettelse af medlemskabet giver du Grundtvigsk Forum lov til at kontakte dig på e-mail og telefon, såfremt dit betalingskort udløber eller spærres. Hvis der er løbende betalinger fra et kort, og du skifter eller fornyer kortet, stoppes de løbende træk. Derfor beder vi om, at du fornyer kortidentifikation med det nye korts data ved at kontakte os på medlem@grundtvigskforum.dk.
Sådan er du beskyttet af lovgivningen
For at beskytte forbrugere der tilmelder sig automatisk kortbetaling, eller lignende ordninger, er det bestemt i lovgivningen, at hvis du ikke har godkendt det præcise beløb, der bliver trukket, og beløbet er højere, end du med rimelighed kunne forvente, så er din bank forpligtet til at tilbageføre betalingen, hvis du gør indsigelse inden for 8 uger (se § 65 og § 66 i Lov om betalingstjenester). Du har altid krav på at få tilbageført en betaling der ikke er aftalt, hvis du gør indsigelse til din bank, når du bliver opmærksom på den, og ikke overskrider indsigelsesfristen på 13 måneder (se § 57 og § 63 i Lov om betalingstjenester).
Registrering af oplysninger
Grundtvigsk Forum registrerer de oplysninger, du har indtastet i forbindelse med oprettelsen af medlemskabet. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart. Grundtvigsk Forum bruger logfiler på indmeldelsessiden og gemmer oplysningerne i fem år. Logfilerne bruges til at registrere, hvilke valg du som bruger foretager på siden. Ved betaling med kreditkort sker registrering via en sikker server hos ePay, hvor oplysningerne krypteres.
Grundtvigsk Forum
Vartov – Farvergade 27
1463 København K
CVR: 56852417
T: 4193 9000