Menu

Vartovbesøg – historie og fremtid

Dato
7/9
Tid
15:00 – 16:30
Sted
Vartov, Farvergade 27H, 1463 København K
Køb billet

Kom med på et helt særligt besøg i huset Vartov, hvor du kan blive klogere på husets historie og dets forbindelse til N.F.S. Grundtvig. 

Grundtvig var præst i Vartov Kirke fra 1839 og hele 33 år (!) frem. Kirken er en del af det imponerende, historiske bygningsværk Vartov, som er nærmeste nabo til Rådhuspladsen midt i København.

På det tidspunkt Grundtvig var præst i Vartov, var stillingen i Vartov en af de mest uglesete præstestillinger i København – og alligevel blev det netop her, at en af Danmarks store mænd blev præst. Men hvorfor valgte han så lige netop den stilling?

Seniorforsker Thorstein Balle glæder sig til at vise rundt og fortælle om husets fascinerende historie.

OBS.: Besøget starter ved Grundtvig-statuen i Vartovs Grønnegård. 

Entré: 50 kr. / 25 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum. 

Del af Himmelblå
 

Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.