Menu

Tal for din sag - Talerskole for unge talere

Dato
15/4 – 2/6
Tid
16:30 – 19:30
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Foto: Mathias Eis

Tal for din sag - Talerskole for unge talere med Røst og Grundtvigsk Forum     

Brænder du for en sag, der fortjener at blive hørt?

Talerskolen er for dig, som står i et fællesskab og arbejder for noget, der betyder noget. Men som måske savner redskaberne til at tale om din sag, så det både kan høres, forstås og mærkes.
Uanset om din sag er lille eller stor, personlig eller politisk, så handler det om at finde den stemme, der kan bære den ud i verden – og gøre en forskel.

På forløbet Tal for din sag får du både teori, retoriske greb og praktisk træning i at holde en tale, der taler til både hjerte og hjerne. Vi arbejder med stemme, kropssprog, struktur, fortælling – og med at finde netop det perspektiv, der gør din sag levende for andre.

Forløbet kulminerer op mod Grundlovsdag, hvor deltagerne får mulighed for at tage ordet som en del af opvarmningen til Danmarks demokratiske mærkedag. Det er din chance for at præge samtalen og sætte aftryk i den offentlige debat.

Du bliver en del af et hold af andre unge, der også brænder for noget. Her er rum til sparring, støtte og fællesskab – og der er både plads til de erfarne og de helt grønne talere.

ANSØG OM EN GRATIS PLADS

Talerskolen er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Send derfor en kort ansøgning, så hurtigt som muligt, så sammensætter vi holdet med blik for forskellighed i både sager, baggrunde og erfaringer.

Send en kort beskrivelse af:

  • Dig selv
  • Den sag, du brænder for
  • Det fællesskab, du er en del af

Datoerne hvor vi mødes hedder: 

Onsdag 15/4 kl. 17.00-18.00 Intro: Tal for din sag (OBS ONLINE)

Onsdag 22/4 kl. 16.30-19.30 Workshop 1

Onsdag 6/5 kl. 16.30-19.30 Workshop 2

Tirsdag 2/6 kl. 16.30-19.30 Generalprøve

Du ansøger via linket her. 

Talerskolen arrangeres af Røst i samarbejde med Grundtvigsk Forum.