Menu

Studenterkredsen i KBH: Knausgårds blik

Dato
27/11
Tid
19:00
Sted
Kredsen, Vartov, Farvergade 27H 3., 1463 København K

Kom til foredrag med sognepræst Hans Nørkjær Franch i Studenterkredsen

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård er oversat til mere end 35 sprog. Han er blevet kaldt alt fra en litterær ”rockstjerne” til en usympatisk narcissist. Gennem hele forfatterskabet findes en spænding mellem den kunstneriske afsondring og den mellemmenneskelige trivialitet, mellem længsel og nærvær. Knausgård jagter mening, men den er svær at finde. I foredraget er jeg særligt på sporet af de religiøse og eksistentielle tråde, der løber gennem Knausgårds værker. Og her kommer vi både op i metafysikkens højder og ned i det sjælelige dyb – og vi eftersøger bl.a. Knausgårds forhold til den kristendom, han ikke tror på.

Studenterkredsen i København er medlem af Grundtvigsk Forum som lokalt fællesskab

Studenterkredsen holder til i Kredsen i Vartov, Farvergade 27H, 3., 1463

Kontakt Studenterkredsen på mail eller mød op og bliv medlem for 75 kr., så har du fri adgang til alle arrangementer i semesteret. For alle andre koster entré i døren 25 kr.

Find et af Grundtvigsk Forums lokale fællesskaber nær dig her

Besøg fællesskabets hjemmeside her