Menu

Selvcensur i klasseværelset

Dato
24/11
Tid
17:00 – 19:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Et debatarrangement om undervisning i ”kontroversielle emner” på danske skoler. Hvad er problemet? Og hvor er løsningerne?

I juni udkom en rapport fra VIVE, der viste, at flere og flere lærere afholder sig fra at undervise i det, man samlet kan kalde “kontroversielle emner”. Betegnelsen bliver brugt om flere emner, men handler i særlig grad om Muhammedkrisen og Israel-Palæstina.

Men hvilke overvejelser har lærerne, når de vælger emner fra i undervisningen? Hvordan ser virkeligheden ud i de danske skoler? Hvilke demokratiske og samfundsmæssige spørgsmål ligger under diskussionen om kontroversielle emner i klasseværelset – i forhold til åndsfrihed, polarisering, minoritetshensyn, modborgerskab, religiøs fanatisme m.m.? Og hvor findes der løsninger?

Vær med i diskussionen, når Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty forsøger at samle perspektiverne i et af tidens store spørgsmål. Duk endelig også op, selvom du ikke selv er lærer eller skoleleder!

Arrangeret af Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty og støttet af Grundtvigsk Forum.
 

Program

16.30: Dørene åbner – kom og find en god plads

17.00: Velkomst

17.10: Del 1
        
Hvad viste undersøgelsen fra VIVE — og hvilke spørgsmål rejser den? Oplæg /v. Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole

Kontroversielle emner i klasseværelset
•    Et lærerperspektiv /v. Maja Kiri Tangsgaard, gymnasielærer i historie på Rystensteen Gymnasium

•    Ungdomsorganisationer og kontroversielle emner til skolevalg /v. Lucas Skræddergaard, medlem af bestyrelsen i DUF

17.50: Pause

18.00: Del 2

Er lærerne bange? Og har vi et demokratisk problem?            
Oplæg /v. Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden, forfatter og tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole
    
Fælles drøftelser
Hvad er dilemmaerne? Og hvor skal man efterspørge løsninger?

Præsentation af undervisningsmaterialet “Et ordentligt skænderi” /v. Ingrid Ank, 
formand for Foreningen Åndsfrihed

19.00: Tak for i dag!

Fri entré, men tilmeld dig her