Menu

Når ånd, hånd og hjerte mødes – mod en national dannelsesalliance

Dato
23/1
Tid
13:15 – 16:30
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Når ånd, hånd og hjerte mødes – mod en national dannelsesalliance

Hvordan styrker vi unges livsmod, fællesskab og handlekraft i en tid med store forandringer? Og hvordan forbinder vi dannelse tættere med det samfund, unge skal tage del i og være med til at forme?

Den 23. januar 2026 afholder vi et fælles dannelsesarrangement i Vartov, hvor vi sætter fokus på dannelse som en fælles samfundsopgave – og på behovet for at forbinde ånd, hånd og hjerte i vores skoler og ungdomsuddannelser.

Bag arrangementet står erhvervsskoler, højskoler, efterskoler, Grundtvigsk Forum, Landdistrikternes Fællesråd samt civilsamfundsorganisationerne DUF, DGI og DIF, som i fællesskab har taget initiativ til at styrke fokus på dannelse, praksis og handlekraft i uddannelse og samfund.

Dagen åbnes af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og byder bl.a. på et oplæg af Rasmus Meyer om dannelsens forvandlinger, en samtale mellem Poul Nyrup Rasmussen, Bertel Haarder og unge stemmer om frihed, fællesskab og sammenhængskraft samt et panel om dannelse i praksis i den nye gymnasiale uddannelse, EPX, med blandt andre Anni Matthiesen (V) og Sofie Lippert (SF). Undervejs gives der også plads til unges egne erfaringer med at opbygge fællesskaber og praktisere demokrati i øjenhøjde.

Moderator er Nynne Bjerre Christensen. 

Arrangementet er gratis, men der er begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle. Du tilmelder dig her. OBS - DER ER DESVÆRRE LUKKET FOR TILMELDINGER.