Menu

Debatarrangement med Foreningen Åndsfrihed: Hvor har vi vores frihed fra?

Dato
19/3
Tid
16:30 – 17:30
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Hvor har vi vores frihed fra?

Oplysningstænkning og kristendom som kilder til åndsfrihed og demokrati. 

Vi sætter oplæg til debat v. professor Frederik Stjernfelt, professor Katrine Laigaard Baunvig og seniorforsker Jens Lei Wendel-Hansen.

Vi er børn af oplysningstiden, siger vi – men hvordan? Og er kristendommen, herunder også den institutionaliserede kirke en del af forklaringen – eller kun det modsatte – når vi vil forstå vores nutidige demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder?

Frederik Stjernfelt er professor i filosofi på Aalborg Universitet og skribent hos Weekendavisen. Katrine Laigaard Baunvig er professor, og Jens Lei Wendel-Hansen er seniorforsker, begge på Center for Grundtvigforskning. De tre vil diskutere om kristendommen kan ses som en kilde til åndsfrihed og demokrati, som vi kender det i dag.

Dørene åbner kl. 16.00 – kom og få en kop kaffe inden første oplæg starter kl. 16.30.

Debatten er arrangeret af Foreningen Åndsfrihed og er støttet af Grundtvigsk Forum.

Fri entré, tilmelding er ikke nødvendig. 

Foto: Morten Holtum