Koncert med Svaneborg Kardyb
- Dato
- 3/9
- Tid
- 19:00 – 20:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Kom til gratis koncert med fantastiske Svaneborg Kardyb under Himmelblå
I anledning af festivalen Himmelblå inviterer Grundtvigsk Forum til en aften i Vartovs grønnegård, hvor musik skal folde sig ud mellem træer og lys – og himlen kan vokse sig større.
Duoen Svaneborg Kardyb går på scenen med musikalsk poesi. Med rødder i jazz, folk og nordiske klanglandskaber skaber duoen musik, der både føles nærværende, drømmende og dybt levende. Svaneborg Kardyb er kendt for et intenst sammenspil og en improvisatorisk nerve – musik, der opstår i øjeblikket og giver plads til både stilhed, eftertanke og store følelser.
Koncerten er gratis, og baren er åben
Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.
