Menu

Hvad er en grundtvigsk gudstjeneste?

Dato
8/9
Tid
9:30 – 10:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Hvad er en grundtvigsk gudstjeneste? 

N.F.S. Grundtvig har i helt utrolig høj grad farvet og formet forståelsen af, hvad det vil sige at være en kirke i Danmark. Det gjorde han i sin egen tid i 1800-tallet, men hans tanker har stadig en utrolig stor betydning for livet i folkekirken – og for et utal af frimenigheder og valgmenigheder i hele landet. 

En af de valgmenigheder er Vartov Valgmenighed, hvor Grundtvig selv var præst i 33 år af sit liv. Kirken er stadig en levende og åben kirke – og Grundtvig sætter stadig aftryk på, hvordan man går i kirke i Vartov. 

Få historien bag – og lær alle de grundtvigske koder at kende, når valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen giver en kort introduktion til søndagens gudstjeneste i Vartov Kirke. Han vil præsentere det særlige i gudstjenesten og prøve at forklare, hvorfor det er grundtvigsk.

Alle er velkomne. 

Del af Himmelblå
 

Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.