Fredagsøl i frihedens tegn
- Dato
- 13/11
- Tid
- 17:00 – 19:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København
Fredagsøl i frihedens tegn
Hvordan forsvarer vi ytringsfriheden internationalt? Hvad kræver det at kunne undervise frit? Og hvilket ansvar har vi hver især for at holde et frit samfund frit?
Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty inviterer til fredagsøl med tre oplæg om frihedens vilkår, fra den globale værdikamp over undervisningsrummet til den enkelte borgers ansvar.
TILMELDING FOREGÅR VIA DETTE LINK.
Program:
17.00 til 17.30 · Heini í Skorini, lektor i international politik ved Færøernes Universitet: Den globale kamp om ytringsfriheden
Om den internationale kamp om ytringsfrihed og menneskerettigheder og om konflikterne om blasfemi og religionskritik i FN.
17.30 til 18.00 · Jakob v. H. Holtermann, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet: Hvad er undervisningsfrihed, og hvad kræver den?
Om undervisningsfrihedens betydning for undervisere, elever og studerende og de betingelser, der skal være til stede, for at den kan udøves i praksis.
18.00 til 18.30 · Sjúrður Skaale, cand.scient.pol. og medlem af Folketinget, Javnaðarflokkurin: Frihed kræver mere end institutioner
Om hvorfor lovgivning og demokratiske institutioner ikke alene kan sikre friheden, og hvordan den også afhænger af borgernes værdier, mod og ansvar.
18.30 til 19.00 · Spørgsmål og debat med publikum
Ingrid Ank og Maria Bjørn, formænd for henholdsvis Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty, styrer slagets gang og modererer debatten.
Der kan købes fredagsøl i Vartovs tag-selv-bar. Betaling via MobilePay.