Bogsnak i Vartov
- Dato
- 22/10
- Tid
- 16:30 – 18:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Bogsnak i Vartov
Har du lyst til at dele og dyrke din personlige og litterære læseoplevelse med andre?
Journalist og skribent Hanne Korvig modererer en hyggelig og uformel bog-snak i Grundtvig-Bibliotekets historiske omgivelser i Vartov. Med udgangspunkt i en særlig bog deles tanker og indtryk, undren og begejstring – og en fælles, nysgerrig og åben snak om alt fra bogens tematik til aktualitet, sprog, karakterer og budskaber.
Onsdag d. 22. oktober kaster vi os over psykolog og mandeforsker Svend Åge Madsens Argumenter for mænd. En vigtig og empatisk debatbog om mandekønnets aktuelle udfordringer i tiden.
Tag dit eget bogeksemplar med og få udvidet din læse- og livshorisont i Vartovs Bog-snak.
Bemærk, at du skal have læst bogen inden arrangementet for at kunne deltage i samtalen.
Entré: 100 kr. / 60 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum (prisen er inklusiv kaffe/te og kage)