Besøg hos Grundtvig i Vartov (11/3)
- Dato
- 11/3
- Tid
- 10:00 – 11:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Besøg hos Grundtvig i Vartov
Kom med på et helt særligt Vartov besøg, hvor du kan blive klogere på husets historie og dets forbindelse til N.F.S. Grundtvig.
Grundtvig var præst i Vartov kirke fra 1839 og hele 33 år (!) frem. Kirken er en del af det imponerende, historiske bygningsværk Vartov, som er nærmeste nabo til Rådhuspladsen midt i København.
På det tidspunkt Grundtvig var præst her, var stillingen i Vartov en af de mest uglesete præstestillinger i København – og alligevel blev det netop her, at en af Danmarks store mænd blev præst. Men hvorfor valgte han så lige netop den stilling?
Vær med til et Vartov besøg. Her vil tidligere seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning, Thorstein Balle, give et indblik i Vartovs historie dengang og nu og fortælle om Grundtvigs vej til præstestillingen og hans store indflydelse på det danske samfunds historie.
OBS.: Besøget starter ved Grundtvig-statuen i Vartovs Grønnegård, hvor vi mødes.
Entre: 50 kr. / Studerende eller medlemmer af Grundtvigsk Forum 25 kr.
Besøget afholdes også den 27. maj kl. 17.00-18.30