Vær med, når Grundtvigsk Forum inviterer til Himmelblå 2026: en festival, der løber fra den 2.-8. september.
Under Himmelblå fylder vi huset Vartov med samtaler, fællessang, koncerter, debatter, middage og en masse andre arrangementer, der går ind i de store spørgsmål, vi står over for i tiden lige nu. Og dem er der mange af.
Til Himmelblå mødes vi og taler sammen. Vi sætter synspunkter i spil og vi diskuterer, hvad vi vil med verden – og hvordan vi selv tager ansvar i en turbulent tid.
Vi stiller spørgsmål til tiden i ord og samtaler, men også med musik, kunst, sang og fordybelse. Vi gør det sammen med alle, der kommer og besøger Himmelblå – og de mange kunstnere og formidlere, der går på scenen.
Vi tager afsæt i 1800-tals tænkeren N.F.S. Grundtvig, som var en samfundsforandrer i en brydningstid. Med Grundtvig i hånden stiller vi både nye spørgsmål og undersøger gamle gåder om mennesket og samfundet.
Himmelblå har arrangementer for mennesker i alle mulige aldre – som alle kan tage del, stille spørgsmål og være aktivt med.
Programmet bliver offentliggjort her på siden senere på året.
Vi glæder os til at se jer under septembers blå himmel.