Citater

Her på siden kan du finde citater af og om N.F.S. Grundtvig.

Sagt af Grundtvig +

Da lærde* jeg Arme,
I Midvinter sval*,
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval

*lærte
*her: kold

Nyaars-Morgen, København: Jens Hostrup Schultz, 1824, strofe 41, s. 21. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Den, som ikke kan svinge Torshammeren, faar lade den ligge

"Vilhelm Birkedals erindringer" i Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig, i udvalg ved Steen Johansen og Henning Høirup. København: Nordisk Forlag, 1948, s. 199. Find teksten her: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig

Døde er nemlig alle Bogstaver, om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og død er al muelig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke blot Mathematiken og Grammatiken men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barnealderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret udviklet ...

Skolen for Livet og Academiet i Soer. København: Den Wahlske Boghandel, 1838, s. 12. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Erfaring lærer, at Religions-Forfølgelse ikke formindsker men formerer Splid og Uenighed i et Rige.

Om Religions-Forfølgelse. København: Den Wahlske Boghandel, 1842, s. 4. Se Udvalgte Skrifter bd. 8, s. 461 eller find titlen på Grundtvigs Værker.

Folk der lærer for at leve, har anderledes Hast-Værk end Folk der lever for at lære

Statsmæssig Oplysning. Et udkast om samfund og skole, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie. København: Nyt Nordisk Forlag, 1983, s. 66.

... for min Part, har jeg opgivet alle Helligdagene, paa Søndagen nær, som papistisk* Surdei, ...

*katolsk (nedsættende).

Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog. København: Den Wahlske Boghandel, 1839, s. 85-86. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Frihed er Kirkens Element og Oplysningen Skolens, ...

Haandbog i Verdens-Historien, Förste Deel. København: Den Wahlske Boghandel, 1833, s. 14. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Frihed først og sidst for Aanden,
Hvor den virker uden Arm,*
Frihed derhos og for Haanden,
Som gjør Gavn og ingen Harm!

*magtanvendelse

Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kiære. Kladde skrevet 1839. Find titlen på Grundtvigs Værker. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Sjette del, udg. af Svend Grundtvig. København: Karl Schønbergs Forlag, 1885, s. 256.

Frihed lad være vort Lösen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst. København: Forlagt af J. H. Schubothes Boghandling, 1832, s. XI. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Friheden duer til alt Godt, Trældommen duer til intet Godt i Aandens Verden, derfor ville vi have Friheden med alle dens Farer.

"Om Religionsfriheden udenfor den danske Folkekirke" i Dansk Kirketidende, nr. 192 (3. juni 1849), s. 597.
Uddrag af Rigsdagsforhandlingerne den 12. april, samt 3. og 5. maj.

frit at troe, at tale og at sjunge,
Jeg ønsker alle dem, paa Marken* boe, …

*(her, som ofte hos Grundtvig) landet, Danmark.

"Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal" i Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer. København: Den Wahlske Boghandel, 1840, s. 3. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Frit at tænke, tro og tale,
Det er Folkets gamle Ret,
Som paa Bjærge og i Dale,
Saa paa Marken Videslet;
Kongens Ord og Folkets Stemme
Lyder i vor Grundlov paa:
Frihed har i Danmark hjemme,
Derfor skal vor Grundlov staa.

"Ved Grundlovsfesten den 5te Juni 1854" i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Ottende del, forarbejdet af Svend Grundtvig og udg. af Georg Christensen. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1929, s. 88.

... hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig, ...

"XXIII. Den 21de September" i Mands Minde1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838. København: Karl Schønbergs  Forlag, 1877, s. 254. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Hvor dit Modersmaal skal raade, Tungen løse Hjertets Gaade, Lyset, som dertil er givet, Kaste Glands paa Livet.

"Den Danske Skole" i Smaaskrifter om den historiske Høiskole. København: Karl Schønberg, 1872, s. 219. Find teksten her.

„Haand og Mund“ det er det hele,
Men indbyrdes de som Dele
Vexelvirke underlig.

Nyaarsdagen, 1857. Først trykt i sin helhed i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Ottende del, forarbejdet af Svend Grundtvig og udg. af Georg Christensen. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1929, s. 213. Se også Ove Korsgaard "Hånd og mund det er det hele" i Dansk Kirketidende nr. 10 (1995), s. 148-154.

Intet Menneske begriber sin Bevidsthed men forefinder sig selv i den som en Gaade

Statsmæssig Oplysning, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 58.

Jeg har ogsaa lært af Luther, at Man ikke skal være Pietist, ikke fordreie Ansigtet og hænge med Hovedet, men gaa munter frem gennem Livet, ...

"Til Johannes Boesen. Udby ved Præstø 3die Septbr. 1811" i Breve fra og til N. F. S. Grundtvig, bd. 1 (1807-1820) udg. af Georg Christensen og Stener Grundtvig. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1924-26, s. 43.

Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens …

"Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark" i Danskeren 4. årg. (1851), s. 2. Findes også i Værker i udvalg, bd. 5, udg. af Hal Koch. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1928, s. 379.

Lad Haand og Aand
Gaae Haand i Haand!
Det baade* skal dem begge!

*gavne

Saxo Grammaticus. Danmarks Krønike, første deel, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig. København, 1818, s. 81. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant …

Statsmæssig Oplysning, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 23

Livet duer til Alt, og Døden til Intet

"Om Religionsfriheden udenfor den danske Folkekirke" i Dansk Kirketidende, nr. 192 (3. juni 1849), s. 597.
Uddrag af Rigsdagsforhandlingerne den 12. april, samt 3. og 5. maj.

... Mekanik og Matematik gjør lige saa lidt noget Folk lykkeligt eller noget Rige blomstrende, som de har gjort eller kan gjøre nogen Sjæl salig; …

"XLVI. Den 14de November" i Mands Minde1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838. København: Karl Schønbergs Forlag, 1877, s. 445. Find titlen på Grundtvigs Værker.

Sagt om Grundtvig +

Grundtvig er et ildsprudende Bjærg

– var kong Frederik den sjettes stående vittighed om Grundtvig efter udgivelsen af Kirkens Gienmæle i 1825. Og, mente Grundtvig, der kunne nok være "en vis, om end fjærn Lighed mellem Vesuv, der mellem sine Udbrud lader sig taalmodig pløje og grave som en Vingaard, og en stridbar Forfatter, der i en Række af Aar kan sidde saa stille som en Mus og saa fare op igjen som en Løve paa Papiret, ..."

Fra: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig, i udvalg ved Steen Johansen og Henning Høirup. København: Nordisk Forlag, 1948, s. 100-101. Find teksten her: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig

Dersom Nogen vilde drage Rigtigheden af den Sætning i Tvivl, at det er en bevæget Tid, i hvilken vi leve, da betænke han, at Pastor Grundtvig lever, en Mand, der langt overgaaer Archimedes og end ikke behøver ell. drømmer om at behøve et fast Punkt for at bevæge Himmel og Jord, nei han gjør det uden Fodfæste. Saa lidet behøver han, ell. rettere saaledes behøver han Intet for at frembringe denne uhyre Virkning, og da han tillige som bekjendt, over Intet er istand til at blive rasende, saa vil man let indsee, at Tiden ikke blot er bevæget, men det er ordentlig ængstelig at være samtidig med denne ølnordiske Kæmpe.

– Søren Kierkegaard, Journalen JJ, 251, 1844, udg. i Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), bd. 18, af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. København: Gads Forlag, 2001, s. 221. Find titlen på sks.dk

Grundtvig er en jodlende Friskfyr eller en brølende Grovsmed:

Men den Fromhed som egl. er en stille Lidendes (og dette er det rette) kjender Grundtvig slet ikke. Grundtvig er og var og bliver en Støiende, selv i Evigheden vil han være mig ubehagelig. Ikke som havde Grundtvig ikke gjennemgaaet Noget, jo vist, men altid støiende. Det er saa noget Enkelt der standser ham paa hans Vei, og saa gjør han et Spektakel som naar et Jernbanetog stødte an underveis. Den dybere, inderlige Smerte, der i stille Veemod forligte sig med Gud, kjender Gr. slet ikke, og just den er Psalmesangens ægte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr, ell. en brølende Grovsmed.

– Søren Kierkegaard, Journalen NB4, 6, 1847-48, udg. i Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), bd. 20, af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. København: Gads Forlag, 2003, s. 290. Find titlen på sks.dk

Hr. Grundtvig er en stor personlighed. Han er et fyrtårn for mange. Men hvad er det, som kendetegner et fyrtårn? Man sejler udenom!

– sagt af D. G. Monrad. Kjeld Krarup fortæller om D. G. Monrad og N. F. S. Grundtvig i Rigsdagen. Se: Højskolebladet, nr. 1 (2016), s. 5.