Hjemmet

Hjemmet er arnestedet for det gode liv – og derfor afspejles hjemmet også i opbygningen af de frie grundtvigske skoler. Et kerneord i den grundtvigske hjemkultur er det fælles husliv. Samværet om noget væsentligt, det levende ord, betones frem for gold æstetik og døde ting uden personlig fortælleværdi.

Højskoleforstander Helge Hostrup skriver i 1903 om en skønhedstrang i tidligere højskoleelevers hjem, hvor der nu på væggene er indrammede tryk af Grundtvig, Bjørnsson, Trier m.fl. og digterværker i bogreolerne.

Udvalgte dele af folkekultur og almuetraditionen revitaliseredes i håndarbejder og møbelstil ligesom også billeder og inventar fra grundtvigsk relaterede Guldalder- og Skønvirkekredse fandt plads.

I boliglære på Rødding Højskole omkring 1950 talte Mette Fog Pedersen til højskolepigerne om de vigtige fire B’er i hjemmet: billeder, bøger, blomster og børn!
Desuden skulle der gerne være siddepladser til mange mennesker. Hendes tanker om en levende og personlig hjemkultur slog også igennem hos boligkonsulent Fru Hyldig i Vejen, der prægede den grundtvigsk prægede landbolivsform i miles omkreds.

Den grundtvigske hjemkultur har sin dybe rod i den lutherske patriarkalske præstegårdskultur. Egentlig var præstegården med landbrug og stor husholdning en praktisk foranstaltning, der skulle danne livsgrundlag for præsten og hans familie. Manden havde sit ansvarsområde udadtil og kvinden stod for husholdningen.

1800-tallets borgerskab, heriblandt også grundtvigske højskolefolk, romantiserede dette liv og de højskoler, der piblede frem fra midten af 1800-tallet blev typisk dannet i gårdbrugets billede. Her udgjorde jo både hjem og arbejdsliv en meningsfyldt helhed og de naturlige omgivelser var en poetisk ramme om et jævnt og muntert virksomt liv på jord.

Lærer på Askov Højskole H.F. Feilberg skriver i sin bog Dansk Bondeliv fra 1889 om bondehjemmets idealtypiske livsform, hvor forstanderparret var rollemodeller for alle i husholdet:
"Så satte højskolens forstander og hustru sig for enden af bordet, delte husligt liv, mad og drikke sammen med eleverne, som efter den gammeldags husskik bonden spiser, arbejder, lever sammen med sine folk… [Forskellige folk] mødtes i de samme stuer, i samme husorden og lyttede til talen, der priste det menneskelige arbejde, men gjorde opmærksom på, at dette som alt andet ikke skal være madstræb, men tjene livet, personligheden."

Det ligeværdige samvær i hjemmet understregedes især i det daglige måltidsfællesskab – og tidligere i aftensædeskikken, hvor bondehjemmets langbord revitaliseres som stedet for samvær om både hånd og ånd. Grundtrækkene genfindes stadig i grundtvigske hjem og højskolemiljøer.