Du kan søge to former for tilskud hos Grundtvigsk Forum:
ØKONOMISK TILSKUD
Grundtvigsk Forum giver tilskud i størrelsen 5.000 – 15.000 kr. som støtte til udvikling eller produktion af arrangementer og aktiviteter i Danmark eller internationalt.
Modtager du tilskud fra Grundtvigsk Forum til en aktivitet, skal det fremgå af kommunikation og materiale, at Grundtvigsk Forum har ydet støtte.
Søg økonomisk støtte via formularen nederst på siden.
GRATIS LOKALER I VARTOV
Grundtvigsk Forum giver tilskud i form af lokaleleje til arrangementer, der afholdes i Grundtvigsk Forums hus Vartov i København. Det betyder, at det er muligt at søge om at kunne benytte lokaler i Vartov til arrangementer – helt gratis.
Det er ikke muligt at søge om støtte til lokaleleje til private arrangementer, og Grundtvigsk Forum prioriterer at støtte arrangementer med offentlig adgang.
Modtager du tilskud fra Grundtvigsk Forum til lokaleleje vil Grundtvigsk Forum medvirke til at skabe synlighed omkring arrangementet på foreningens kommunikationskanaler. Det skal desuden fremgå af jeres egen kommunikation at Grundtvigsk Forum har ydet støtte til arrangementet.
Søg støtte til lokaleleje via formularen nederst på siden.
Ansøgningsfrister
Ansøgning om økonomisk tilskud
Grundtvigsk Forums forretningsudvalg behandler ansøgninger om økonomisk tilskud og støtte tre gange årligt. Der er derfor to tidsfrister, man skal forholde sig til:
Deadline 1/3 - svar senest 1/5
Deadline 1/6 - svar senest 1/9
Deadline 1/12 - svar senest 1/2
Ansøgning om gratis lokale i Vartov
Grundtvigsk Forum behandler ansøgninger om samarbejdsarrangementer to gange årligt i forbindelse med udarbejdelse af sæsonprogrammer.
Deadline for arrangementer i forår/sommer: 1/11
Deadline for arrangementer i efterår/vinter: 1/4
Ansøgningsformular
Ansøg om støtte ved at udfylde skemaet herunder og send det ind til os. Vi læser alle ansøgninger med glæde og glæder os til at modtage din.