Tag det sorte kors fra graven

Salmen, Tag det sorte kors fra graven (Den Danske Salmebog 241), er lysets kamp med mørket, livets kamp med døden. Der skal plantes en lilje, hvor døden var, og overalt i salmen fortrænger forskellige livssymboler, mørkets og dødens symboler. Liljen plantes for at erstatte døden, nemlig forstået som korset. “Dødningehaven” er betegnelsen for kirkegården, men det kan også være en betegnelse for menneskelivet i det hele taget. Det er nemlig her blomsterne skal spire for fødderne. Tag det sorte kors fra graven er et eksempel på Grundtvigs nuancerede og sublime billedsprog, der kommer til syne i salmerne.

Litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen beskriver salmens indholdsmæssige bevægelse på følgende måde: “Salmen begynder i et temmelig lille rum, nemlig den kirkegård, som digteren vandrer henover påskemorgen på sin vej til gudstjenesten. Men før salmen er færdig har denne lille gravhave fået en mægtig udvidelse i tanken” (Nielsen 1975, s. 59). Grundtvig beskriver nemlig et teologisk fænomen, som der er ældgammel tradition for: at den nutidige kirkegård er identisk med paradisets have og den have, hvori Jesus lå begravet og Maria Magdalene kom påskemorgen. Det var her hun fik at vide, at frelseren var opstanden. Derfor er den nutidige kirkegård hverken provinsiel eller isoleret, men en afgørende del af verdenshistoriens vendepunkter. Den er en del af universalhistorien for Grundtvig.

Salmen er en påskesalme, og handler konkret om Kristi opstandelse, og overalt i salmen tager lyset mørkets overhånd. Et billede på denne kamp beskriver Grundtvig i linjen “Palmefugl for askekrukke!”. Med ordet palmefugl, henvises der til sagnet om Fugl Fønix – fuglen, der rejser sig og genopstår fra sin egen aske; det er hermed det nye liv, der begynder. “Fønix” er græsk for purpur, og der henvises til denne opstandelsens purpurrøde fugl som et billede på livets sejr. Det er her påsken, der sejrer. På samme måde ses det i Grundtvigs syn på selve salmesangen: en salmesang, der afløser rationalismens tomme salmesang, som ifølge Grundtvig var den herskende i hans samtid.

Ifølge sognepræst og grundtvigforsker Kaj Thaning var det denne salme, der markerede Grundtvigs selvstændige salmesyn. Det var nemlig her, Grundtvigs salmedigtning manifesterede sig og for alvor markerede afstanden til f.eks. Kingos fokus på Jesu lidelse, langfredag, i sine salmer. Grundtvig fokuserede nemlig hellere på livets sejr over døden.

Salmens første version fra 1832 er kendt fra et brev, Grundtvig sendte sin ven, sognepræsten Gunni Busck. Grundtvig havde skrevet denne salme i stedet for at skrive prædiken. Gunni Busck havde nemlig anmodet Grundtvig om at skrive nye salmer som kunne afløse salmerne i Evangelisk-christelig Psalmebog. Det var strengt taget en nødvendighed, ifølge Busck.

Tag det sorte kors fra graven tryktes i Historiske Psalmer og Riim, med syv vers. I 1846 udgav Grundtvig salmen i sin endelige form – nemlig med fem vers. Denne version blev brugt i salmebøger op gennem tiden og er uændret i Den Danske Salmebog, som blev autoriseret i 2002.

Grundtvig skrev Tag det sorte kors fra graven med versmål og melodi til Som den gyldne sol frembryder i tankerne. Henrik Rungs melodi fra 1851 er imidlertid blevet ét med salmen og identificeres af mange som salmens melodiske identitet. Dog har Lasse Lunderskovs melodi fra 1983 fundet en vis udbredelse i menighederne og kirkerne rundt omkring.

Lyt til melodierne på dendanskesalmebogonline.dk