Samfund

N.F.S. Grundtvig har med sine tanker og ord sat sig dybe spor i det danske samfund. Det gælder bl.a. samfundsopbygningen, kirken, folkeoplysningen, de frie skoler, foreningslivet og sangtraditionen.

Grundtvig opfattes ofte som en væsentlig del af ophavet til den danske selvforståelse. I nutiden, hvor det nationale er genstand for debat og kritik, bl.a. som følge af de nye befolkningsgrupper i det danske samfund, bliver Grundtvigs ord og tanker ofte brugt i politiske og samfundsmæssige drøftelser, særligt i den politiske debat om religionens rolle og om grænserne for frihed og frisind i Danmark.

Den aktualiserede værdidebat søger inden for en række politiske temaer tilbage til det værdipolitiske udgangspunkt, som i høj grad findes hos Grundtvig. Han er blandt de første i 1800-tallets Danmark til at kæmpe for øget frihed, kirkeligt såvel som samfundsmæssigt, men han ytrer sig også politisk om socialområdet, forsvaret, danskhedsbegrebet, samt dannelse og duelighed.

Selvom det er godt150 år siden, Grundtvig døde, så er han stadig aktuel i dansk sammenhæng. De holdninger, Grundtvig giver udtryk for i sin samtid, bliver stadig debatteret. Talrige danske politikere refererer til Grundtvig, og i den sammenhæng er det interessant, at det er politikere fra stort set alle danske partier, som bruger Grundtvig. Det gælder bl.a. så markante meningsdannere som Svend Auken (A), Søren Krarup (DF), Birthe Rønn Hornbech (V), Margrethe Vestager (RV) og Bertel Haarder (V).

Politikerne bruger Grundtvig til at fremme egne synspunkter, hvilket fortolkningen af Grundtvigs tekst Folkeligheden er et godt eksempel på. Teksten bruges bl.a., når det gælder spørgsmålet om at være dansk og tilhøre Danmark. Strofen ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil” fortolkes af bl.a. Birthe Rønn Hornbech og Søren Krarup, men som henholdsvis favnende og afvisende overfor nye borgere, der ønsker at blive danske.