Artikel af Grundtvigsk Forum
Store ord
Gudstjenesten er rum for store ord: Ord jeg ikke kan sige mig selv, men som jeg tager i munden, når jeg synger med på salmerne. På en måde kan man sige, at Luther gjorde Bibelen til autoritet i stedet for paven, og Grundtvig gjorde salmebogen til autoritet i stedet for Bibelen. Samtidig er salmebogen en ’åben bog’: Der kommer stadig nye salmer til, for vi skriver dem selv. Og alligevel består salmerne af ord, ingen af sig selv ville kunne sige. Denne artikel er en del af en serie på fem artikler om folkekirke og menighedsråd - du kan finde links til de andre artikler nedenfor
Når orglet i kirken slår tonerne an til en ukendt salme, er det bare om at hænge på. Det er ikke nemt, tonernes længde og melodiens puls driller,
og det er som at synge uden gelænder. Men i tredje eller fjerde vers bliver sangen ofte mere sikker, både ens egen og de andres. Når man så kommer hjem, er melodien væk – indtil man hører den igen. At finde melodien kan sammenlignes med at få fodfæste på en luftbåren bro af toner. Der er en grund til, at det er så dejligt at synge noget, man kender.
Sangen lægger ord i munden på den, der synger. Det gælder for al sang, men for salmerne er det et særkende, at de lægger noget i munden, som ikke indgår i det almindelige talesprog. Salmerne taler om en virkelighed, der ikke umiddelbart er synlig, som hverken kan registreres eller tælles op. Tag bare de første salmer i
salmebogen, som er salmer der lovsynger Gud. Salmevers, der udtrykker taknemmelighed, glæde over skabelsens under og hengivenhed til Gud: ”Lovsynger Herren min mund og mit indre! Sjungende hjerte tag Ånden i favn!”
Hvem står bag?
Bag artikelserien Grundtvigsk står Grundtvigsk Forum, og artiklerne er skrevet af Kirsten M. Andersen (lektor og formand for Grundtvigsk Forum), Morten Fester Thaysen (domprovst i Ribe), Ulla Morre Bidstrup (uddannelsesleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), Laura Lundager Jensen (lektor og valgmenighedspræst i Osted) og Ingrid Ank (leder af Grundtvig-akademiet)
Hvor kan jeg læse videre?
Du kan læse om rummelighed her, om dåben her, om folkekirken i samfundet her og om menighedsrådets opgave her.
“Vi har brug for ord, der taler til os og får os ud af os selv. Vi har brug for store ord.”
I nogle salmer er der verselinjer, der er lige ud ad landevejen. ”I østen stiger solen op” og ”Se nu stiger solen af havets skød.” Det er poetiske sange, lidt mere højstemte end det almindelige sprog og alligevel beskriver de hverdagserfaringer: At solen står op, eller at årstiderne skifter. Men sådan er det ikke med de fleste salmer. De begynder et andet sted og lægger ord i munden på os, som ikke er en del af det almindelige sprog. Det er ikke kun fordi de er gamle og i tid dækker et historisk spænd fra oldkirken til nutiden med salmer af Johannes Møllehave, Holger Lissner, Lisbeth Smedegaard Andersen, Johannes Johansen, Iben Krogsdal og mange flere. Jacob Balling, der var professor i kirkehistorie, sagde, at salmerne lægger ord i munden på den enkelte,
som ingen af sig selv ville kunne sige.
Salmerne og Bibelen
Den ældste salme er ’Aleneste Gud i Himmerig’ fra 350, men salmedigtere har siden gendigtet Davids Salmer fra Det gamle Testamente, som går længere tilbage i tiden. Den første salmebog i Danmark udkom i 1528 i Malmø før reformationen. På titelbladet står der: En ny håndbog med salmer og åndelige sange. Uddragne af den hellige skrift.
Men hvad er forholdet mellem bibel og salmebog? Martin Luther satte Bibelen over kirkens autoritet og oversatte Bibelen, så folk selv kunne læse den. Gudstjenesten skulle ikke styrke præsteskabets magt, den skulle bestyrke menigheden i tilliden til Gud. Men Luther skrev også salmer og opfordrede folk omkring sig til at gøre det samme. Grundtvig, der levede 300 år senere, lader til at have opfanget opfordringen – han skrev mere end 1500 salmer og sange. Samtidig protesterede han imod den idé, at Bibelen kunne være den autoritet, som pavekirken var på Luthers tid.
Ingen bryder sig om at få ’lagt ord i munden’, så måske skal vi finde en anden formulering end Jacob Ballings. Meningen er nemlig god nok: Vi har brug for ord, der taler til os og får os ud af os selv. Vi har brug for store ord.
Grundtvig og Bibelen
Grundtvigs forhold til Bibelen er et kapitel for sig. Bibelens rigdom af fortællinger og formuleringer var en konstant kilde til hans digtning. Men samtidig gjorde han op med forestillingen om Bibelen som en uimodsigelig autoritet.
Kære menighedsrådsmedlem - eller kommende menighedsrådsmedlem
Denne artikelserie er til dig. Det kan være, du selv vil kalde dig ’grundtvigsk’ – og det kan også være du ikke vil. Men uanset hvad du kalder dig, så kan man med en vis ret sige, at folkekirken i Danmark er ’grundtvigsk’. I hvert fald er der næppe nogen, der i så høj grad som N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har sat sit præg på folkekirken.
Men hvad vil det så sige? Og hvad betyder det for dig, der skal lægge et arbejde i et menighedsråd i nutiden? Det giver denne artikelserie nogle bud på. Vi påstår ikke, at dette er det sidste og endegyldige svar på, hvad det grundtvigske er, og der er helt sikkert også nogle, der vil være uenige i de synspunkter, der bliver præsenteret i artiklerne. Men det er et bud. Vi håber, at artikelserien kan bruges til eftertanke og som oplæg til samtale.
Grundtvig selv var godt klar over, at han ikke var den første, der gjorde sig tanker om kirke og kristendom. Noget af det, man måske især kan takke ham for, er at
han på den ene side understregede, at vi mennesker er historiske. Vi er del af en historie, og vi fører en historie videre. Og på den anden side, at vi hver især er Gudskabte, unikke, tænkende, følende og handlende mennesker, der lever lige nu. Og som må kaste os ud i tilværelsen og finde fodfæste. Derfor vil det
faktisk være ’ugrundtvigsk’ bare at gentage, hvad Grundtvig engang har tænkt og sagt. Vi er nødt til at tænke selv. Artiklerne her er altså ikke Grundtvigs svar på, hvad folkekirken betyder, eller hvad arbejdet i menighedsrådet skal i dag.
Det er vores bud.
God fornøjelse med dit virke som menighedsrådsmedlem!
Og tak for at læse med - vi håber, at du har lyst til at læse videre om:
Rummelighed - Enige om uenighed
Dåben - Det skal ikke kunne mærkes
Folkekirken i samfundet - Hold folkekirken kølig
Menighedsrådets opgave - Menighedsråd med myndighed
Venlig hilsen,
Kirsten M. Andersen, Morten Fester Thaysen, Ulla Morre Bidstrup, Laura Lundager Jensen og Ingrid Ank.
Grundtvigsk er udgivet af foreningen Grundtvigsk Forum, 2021.
