Efterskole

De første efterskoler (oprindeligt ‘fortsættelsesskoler’) blev først oprettet efter Grundtvigs død, men mange af dem med henvisning til hans pædagogiske tanker. Efterskolen er en særlig dansk skoleform for unge mellem 14 og 18 år, og ligesom højskoler for unge over 18 år var målet med undervisningen en udvikling af elevernes almendannelse. Den første grundtvigsk inspirerede efterskole blev oprettet i Galtrup på Mors i 1879 af Anders Povlsen Dal, der i 12 år havde været Christen Kolds medlærer ved friskolen i Dalby på Fyn.

Den grundtvigske bevægelses interesse for folkeoplysning inspirerede kredse af forældre til at oprette efterskoler, hvor eleverne kunne få suppleret de syv års undervisningspligt. Forældrekredsen ansatte dernæst et forstanderpar, som var indstillet på at udvikle en fri undervisning uden statslig fastlagt fagkreds, pensum, prøver og eksamen. I 1942, da den første lovgivning vedrørende efterskoler blev vedtaget, var der i Danmark 58 efterskoler, hvor omkring halvdelen bekendte sig til den grundtvig-koldske linje. I undervisningen blev der lagt vægt på fortælling og samtale suppleret med praktisk fag, og dermed en vekselvirkning mellem håndens og åndens arbejde.

Efter 2. Verdenskrig voksede interessen for efterskoleundervisningen, også efter den frivillige forlængelse af undervisningspligten i 1960’erne og oprettelse af obligatoriske 8., 9. og 10.-klasser i 1970’erne. De fleste grundtvigske efterskoler indrettede nu også undervisningen sådan, at eleverne blev forberedt til at tage den statskontrollerede 9. klasses afgangsprøve. Indtil da var det almindeligt at drengene var på vinterskole og pigerne på sommerskole, men herefter blev de fleste efterskoler fællesskoler med 8-10 måneders kurser. Efterskolen blev et populært alternativ til folkeskolens ældste klasser, også fordi kostskoleformen gav de unge en mulighed for i et intensivt fællesskab at udvikle en forståelse af sig selv i forhold til medmennesker, natur og samfund.

Indførelsen af afgangsprøver har svækket skolernes frihed, lige som det voksende statslige tilskud har medført kontrol af skolernes virke. Alligevel markerer halvdelen af de 241 efterskoler i Danmark sig i dag som grundtvig-koldske, og den særlige danske skoleform er derfor en vigtig del af Grundtvigs virkningshistorie.