Da lærde* jeg Arme,
I Midvinter sval*,
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval
*lærte
*her: kold
Nyaars-Morgen, København: Jens Hostrup Schultz, 1824, strofe 41, s. 21. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Den, som ikke kan svinge Torshammeren, faar lade den ligge
"Vilhelm Birkedals erindringer" i Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig, i udvalg ved Steen Johansen og Henning Høirup. København: Nordisk Forlag, 1948, s. 199. Find teksten her: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig
Døde er nemlig alle Bogstaver, om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og død er al muelig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke blot Mathematiken og Grammatiken men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barnealderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret udviklet ...
Skolen for Livet og Academiet i Soer. København: Den Wahlske Boghandel, 1838, s. 12. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Erfaring lærer, at Religions-Forfølgelse ikke formindsker men formerer Splid og Uenighed i et Rige.
Om Religions-Forfølgelse. København: Den Wahlske Boghandel, 1842, s. 4. Se Udvalgte Skrifter bd. 8, s. 461 eller find titlen på Grundtvigs Værker.
Folk der lærer for at leve, har anderledes Hast-Værk end Folk der lever for at lære
Statsmæssig Oplysning. Et udkast om samfund og skole, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie. København: Nyt Nordisk Forlag, 1983, s. 66.
... for min Part, har jeg opgivet alle Helligdagene, paa Søndagen nær, som papistisk* Surdei, ...
*katolsk (nedsættende).
Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog. København: Den Wahlske Boghandel, 1839, s. 85-86. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Frihed er Kirkens Element og Oplysningen Skolens, ...
Haandbog i Verdens-Historien, Förste Deel. København: Den Wahlske Boghandel, 1833, s. 14. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Frihed først og sidst for Aanden,
Hvor den virker uden Arm,*
Frihed derhos og for Haanden,
Som gjør Gavn og ingen Harm!
*magtanvendelse
Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kiære. Kladde skrevet 1839. Find titlen på Grundtvigs Værker. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Sjette del, udg. af Svend Grundtvig. København: Karl Schønbergs Forlag, 1885, s. 256.
Frihed lad være vort Lösen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor
Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst. København: Forlagt af J. H. Schubothes Boghandling, 1832, s. XI. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Friheden duer til alt Godt, Trældommen duer til intet Godt i Aandens Verden, derfor ville vi have Friheden med alle dens Farer.
"Om Religionsfriheden udenfor den danske Folkekirke" i Dansk Kirketidende, nr. 192 (3. juni 1849), s. 597.
Uddrag af Rigsdagsforhandlingerne den 12. april, samt 3. og 5. maj.
… frit at troe, at tale og at sjunge,
Jeg ønsker alle dem, paa Marken* boe, …
*(her, som ofte hos Grundtvig) landet, Danmark.
"Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal" i Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer. København: Den Wahlske Boghandel, 1840, s. 3. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Frit at tænke, tro og tale,
Det er Folkets gamle Ret,
Som paa Bjærge og i Dale,
Saa paa Marken Videslet;
Kongens Ord og Folkets Stemme
Lyder i vor Grundlov paa:
Frihed har i Danmark hjemme,
Derfor skal vor Grundlov staa.
"Ved Grundlovsfesten den 5te Juni 1854" i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Ottende del, forarbejdet af Svend Grundtvig og udg. af Georg Christensen. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1929, s. 88.
... hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig, ...
"XXIII. Den 21de September" i Mands Minde1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838. København: Karl Schønbergs Forlag, 1877, s. 254. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Hvor dit Modersmaal skal raade, Tungen løse Hjertets Gaade, Lyset, som dertil er givet, Kaste Glands paa Livet.
"Den Danske Skole" i Smaaskrifter om den historiske Høiskole. København: Karl Schønberg, 1872, s. 219. Find teksten her.
„Haand og Mund“ det er det hele,
Men indbyrdes de som Dele
Vexelvirke underlig.
Nyaarsdagen, 1857. Først trykt i sin helhed i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Ottende del, forarbejdet af Svend Grundtvig og udg. af Georg Christensen. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1929, s. 213. Se også Ove Korsgaard "Hånd og mund det er det hele" i Dansk Kirketidende nr. 10 (1995), s. 148-154.
Intet Menneske begriber sin Bevidsthed men forefinder sig selv i den som en Gaade
Statsmæssig Oplysning, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 58.
Jeg har ogsaa lært af Luther, at Man ikke skal være Pietist, ikke fordreie Ansigtet og hænge med Hovedet, men gaa munter frem gennem Livet, ...
"Til Johannes Boesen. Udby ved Præstø 3die Septbr. 1811" i Breve fra og til N. F. S. Grundtvig, bd. 1 (1807-1820) udg. af Georg Christensen og Stener Grundtvig. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1924-26, s. 43.
Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens …
"Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark" i Danskeren 4. årg. (1851), s. 2. Findes også i Værker i udvalg, bd. 5, udg. af Hal Koch. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1928, s. 379.
Lad Haand og Aand
Gaae Haand i Haand!
Det baade* skal dem begge!
*gavne
Saxo Grammaticus. Danmarks Krønike, første deel, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig. København, 1818, s. 81. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant …
Statsmæssig Oplysning, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 23
Livet duer til Alt, og Døden til Intet
"Om Religionsfriheden udenfor den danske Folkekirke" i Dansk Kirketidende, nr. 192 (3. juni 1849), s. 597.
Uddrag af Rigsdagsforhandlingerne den 12. april, samt 3. og 5. maj.
... Mekanik og Matematik gjør lige saa lidt noget Folk lykkeligt eller noget Rige blomstrende, som de har gjort eller kan gjøre nogen Sjæl salig; …
"XLVI. Den 14de November" i Mands Minde1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838. København: Karl Schønbergs Forlag, 1877, s. 445. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Menneske først og Christen saa
Sang-Værk bd. 5, nr. 12, find teksten online i Kalliope
Mennesket er ingen Abekat, bestemt til först at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en magelös, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiöre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Stöv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed.
Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst. København: Forlagt af J. H. Schubothes Boghandling, 1832, s. 26. Se Udvalgte Skrifter bd. V, 1907, s. 408 eller find titlen på Grundtvigs Værker.
Munden fri – hånden bundet
Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet. København: Den Wahlske Boghandels Forlag, 1834, s. 3f. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Citatet i ovenstående form er ikke Grundtvigs, men muligvis Bertel Haarders sammenfatning.
Navnet “Folke-Kirke” er den tommeste af alle Titler, naar Kirken ikke i det Hele tiltaler og tilfredsstiller Folke-Hjertet.
"Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark" i Danskeren 4. årg., 1851, s. 38. Findes også i Værker i udvalg, bd. 5, udg. af Hal Koch. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1928, s. 389.
Naar Græsset pipper op af Jord,
Og Træerne vil skyde,
Da har vi Paaske her i Nord,
Og Høitids-Psalmer lyde
"De Store Höitider, nr. 121 (1834)" i Grundtvigs Sang-Værk, bd. III. København: Det Danske Forlag, 1948.
Og da har i rigdom vi drevet det vidt, Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt
"Danmarks Trøst. Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord", 1820. Find teksten på danmarkshistorien.dk
Og han har aldrig levet, Som klog paa det er blevet, Han først ej havde kjær.
"Gylden-Aaret" (1834) i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, sjette del, udg. af Svend Grundtvig. København: Karl Schønbergs Forlag, 1885, s. 11. Findes også i Højskolesangbogen i en forkortet udgave under titlen Nu skal det åbenbares. Citatet er fra strofe 5.
Om hundrede Aar er den danske Tunge
Langt mere berømt end det danske Sværd
Danskeren, 1850, s. 561-570, vers 21. Findes også i N.F.S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, bd. IX. København: Gyldendalske Boghandel, 1904-1909, s. 268.
Ordet skaber hvad det nævner
Citatet stammer fra salmen “Vidunderligst af alt på jord”, hvor den 3. strofe lyder:
Dets gåde er et Guddoms-ord,
som skaber, hvad det nævner,
som fylder dale trindt på jord
og klipperne udjævner.
Salmen blev oprindelig skrevet i Krønike-Riim til Børne-Lærdom fra 1829, men formuleringen ovenfor stammer fra en senere bearbejdning til Festsalmer, 8. opl. fra 1853. Find teksten på Salmebogen online.
Phantasie og Følelse hører ligesaavel til et ordentligt Menneske som Forstand
Statsmæssig Oplysning. Et udkast om samfund og skole, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie. København: Nyt Nordisk Forlag, 1983, s. 31
Sanddru Hedning, Tyrk og Jøde,
Dem har Gud i Grunden kjær,
Hader fremfor alt de søde,
Som paa Skrømt ham træde nær!
"Til mine to Sønner (1839)". Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, sjette del, udg. af Svend Grundtvig. København: Karl Schønbergs Forlag, 1885, s. 248.
Sin Skjalde-Pen kan Ingen skjære selv … og naar jeg selv vilde spidse den, saa fik den Tænder og spruttede, saa jeg blev ærgerlig, og smeed den!
"Fortale" i Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente. København: Forlagt af den Wahlske Boghandel, 1827, s. VI. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig Indfødsret!
"Folkeligheden" i Danskeren, bd. 1, 1848, s. 381-384, strofe 7. Digtet findes i Højskolesangbogen som nr. 83 (Folkeligt skal alt nu være). Og i Den store danske Encyklopædi.
I Alt hvad der skal udrettes ved Mennesker er efter mine Tanker ikke Forskrifterne, men Menneskerne selv Hovedsagen, thi hvad de ikke kan, det giør de ikke heller, om de end nok saa stærkt forpligtes dertil og nok saa hellig love det, og hvad de ikke vil, det giør de saa slet, som de tør, og det bliver i al aandelig Virksomhed det sletteste mueligt.
"Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole". Første gang trykt i tidsskriftet Danskeren, bd. 1 (ikke Grundtvigs Danskeren!) udg. Fr. Nygård og L. Schrøder, 1888-1889, s. 277. Find titlen på Grundtvigs Værker.
Grundtvig er et ildsprudende Bjærg
– var kong Frederik den sjettes stående vittighed om Grundtvig efter
udgivelsen af Kirkens Gienmæle i 1825. Og, mente Grundtvig, der kunne nok
være "en vis, om end fjærn Lighed mellem Vesuv, der mellem sine Udbrud lader sig taalmodig pløje og grave som en Vingaard, og en stridbar Forfatter, der i en Række af Aar kan sidde saa stille som en Mus og saa fare op igjen som en Løve paa Papiret, ..."
Fra: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig, i udvalg ved Steen Johansen og Henning Høirup. København: Nordisk Forlag, 1948, s. 100-101. Find teksten her: Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig
Dersom Nogen vilde drage Rigtigheden af den Sætning i Tvivl, at det er en bevæget Tid, i hvilken vi leve, da betænke han, at Pastor Grundtvig lever, en Mand, der langt overgaaer Archimedes og end ikke behøver ell. drømmer om at behøve et fast Punkt for at bevæge Himmel og Jord, nei han gjør det uden Fodfæste. Saa lidet behøver han, ell. rettere saaledes behøver han Intet for at frembringe denne uhyre Virkning, og da han tillige som bekjendt, over Intet er istand til at blive rasende, saa vil man let indsee, at Tiden ikke blot er bevæget, men det er ordentlig ængstelig at være samtidig med denne ølnordiske Kæmpe.
– Søren Kierkegaard, Journalen JJ, 251, 1844, udg. i Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), bd. 18, af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. København: Gads Forlag, 2001, s. 221. Find titlen på sks.dk
Grundtvig er en jodlende Friskfyr eller en brølende Grovsmed:
Men den Fromhed som egl. er en stille Lidendes (og dette er det rette) kjender Grundtvig slet ikke. Grundtvig er og var og bliver en Støiende, selv i Evigheden vil han være mig ubehagelig. Ikke som havde Grundtvig ikke gjennemgaaet Noget, jo vist, men altid støiende. Det er saa noget Enkelt der standser ham paa hans Vei, og saa gjør han et Spektakel som naar et Jernbanetog stødte an underveis. Den dybere, inderlige Smerte, der i stille Veemod forligte sig med Gud, kjender Gr. slet ikke, og just den er Psalmesangens ægte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr, ell. en brølende Grovsmed.
– Søren Kierkegaard, Journalen NB4, 6, 1847-48, udg. i Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), bd. 20, af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. København: Gads Forlag, 2003, s. 290. Find titlen på sks.dk
Hr. Grundtvig er en stor personlighed. Han er et fyrtårn for mange. Men hvad er det, som kendetegner et fyrtårn? Man sejler udenom!
– sagt af D. G. Monrad. Kjeld Krarup fortæller om D. G. Monrad og N. F. S. Grundtvig i Rigsdagen. Se: Højskolebladet, nr. 1 (2016), s. 5.
De staa som to Fyrtaarne, der betegner, at dertil, hvor de staar, skal Rigsdagen ikke komme.
– sagt af D. G. Monrad om N. F. S. Grundtvig og A. F. Tscherning på Rigsdagen i 1851. Citeret efter Kaj Thaning, "Grundtvig og den grundlovgivende
Rigsforsamling" i Grundtvig-Studier 2 (1949), s. 54.
En Dag skal da Monrad have yttret, at det var en Glæde og en Ære at sidde i et Udvalg sammen med to saa store Aander [i.e. Grundtvig og Tscherning] , der kastede et funklende Lys over Forhandlingerne, rigtignok for derefter at lade Udvalget sidde i desto dybere Mørke; at de to Mænd Vare at ligne ved ildsprudende Bjerge, der kastede prægtige Flammer mod Himlen, men rigtignok ogsaa megen Røg og Aske, eller de vare som Fyrtaarne, der viste deres Landsmænd, at der, hvor de stod, skulde man vogte sig for at komme. Og man vil endvidere vide, at gamle Grundtvig, henholdende sig til det sidste Billede, gav det bidende Svar, at det var bedre at være Fyrtaarnet, der advarede Landsmænd mod den Grund, det stod paa, end en Lygtemand, der ledte dem ud i Mosen.
Fra: Henrik Jakob Wulff, Den danske Rigsdag. Politiske Portræter af samtlige Rigsdagens Medlemmer 1879—1881. Kjøbenhavn: P. G. Philipsens Forlag, 1882, s. 520. Iflg. Kaj Thaning i Folketingstidende 1852 sp. 5235, jf. Grundtvig-Studier 2 (1949), s. 56.
Det er med nogle Mennesker, som med Elephanter og Løver; det er mig ret kiert at have seet dem, men jeg ønsker ingen videre Omgang med dem
– sagt af J. P. Mynster. Citeret efter Nogle Blade af J.P. Mynster’s Liv og Tid, udg. C.L.N. Mynster. Kjøbenhavn: Den Gyldendalske Boghandel, 1875, s. 204.
… han er livets spejder, der vel ikke har gennemskuet alt, men som dog i syner og drømme er kommet de inderste hemmeligheder nær, og han er Herrens medarbejder, fordi han som skjald formår at tolke synerne og bringe videre hvad han har skuet.
Fra: Hal Koch, N.F.S. Grundtvig. København: Gyldendal, 1959, s. 226.
Oprindelig stammer citatet fra Grundtvig, hvor han i Roskilde-Saga til Oplysning af Roskilde-Riim (1814) siger om Skjalden:
Du er Livets kaarne Speider,
Du er Herrens Medarbeider
Citatet findes i N.F.S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, bd. 2, udg. Holger Begtrup. København: Gyldendalske Boghandel, 1904-1909, s. 622. Find teksten på Det Kongelige Bibliotek her.
Ejvind Larsen har siden flittigt brugt citatet om Grundtvig selv:
