Valg- og frimenigheder

N.F.S. Grundtvig havde en stærk tro på, at sikrede man friheden, ville sandheden tage vare på sig selv ved Guds forsyn. Præsten skulle derfor være stillet frit, så menigheden kunne være sikker på, at det, de hørte fra prædikestolen, var talt ud af ærlig overbevisning og uden tvang. Derfor var han modstander af en konfessionel forskrift for folkekirken, ligesom han ville afskaffe præsteløftet. På samme måde skulle enhver frit kunne vælge præst.

De første ønsker fik Grundtvig ikke gennemført. Folkekirken har en konfessionel forskrift som evangelisk-luthersk. Præsteløftet skal stadig aflægges af præsten før indsættelsen i embedet. Men i 1855 blev loven om sognebåndsløsning vedtaget, så enhver kunne søge den præst, som vedkommende måtte ønske. I 1868 blev loven om valgmenigheder vedtaget.

Den konkrete anledning til valgmenighedsloven var afskedigelsen af sognepræst Vilhelm Birkedahl i Ryslinge, som fra folketingets talerstol havde udtalt sig kritisk om kong Chr. IX’s rolle i fredsslutningen i 1864 og i sin kirkebøn havde bedt for, at kongen måtte få et dansk hjerte.

Menigheden i Ryslinge bakkede præsten op og dannede en fri menighed uden for folkekirken. Grundtvig, Birkedal o.a. arbejdede derefter for, at det skulle være muligt at danne frie menigheder inden for folkekirken ramme, hvilket ville underbygge Grundtvigs opfattelse af folkekirken som en ren borgerlig ramme for menighederne. Loven blev vedtaget den 15. maj 1868.

I årene efter blev der oprettet en række grundtvigske valg- og frimenigheder. De var og er uafhængige af de statslige og kirkelige myndigheder i valget af præst. Valgmenighederne (ikke præsterne) er under teologisk tilsyn af biskopperne. De grundtvigske frimenigheder står uden for folkekirken, men har en særlig stilling, idet de har adgang til at bruge sognekirkerne, og frimenighedspræsterne må anvende folkekirkens embedsdragt.

Menighederne er uafhængige foreninger med ansvar for egen økonomi og alle menighedens praktiske forhold. Valgmenighedsmedlemmer er medlemmer af folkekirken, dog betaler de ligesom frimenighedsmedlemmerne ikke kirkeskat, men et bidrag direkte til menigheden.

Der er i dag 38 grundtvigske valg- og frimenigheder med ca. 20.000 medlemmer. De er alle organiserede i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder.

Fra 1990’erne til i dag er der dannet en del nye valgmenigheder, som ikke er grundtvigske, men karismatisk og indremissionsk prægede.