Opstandelse på vers

Mange vil formentlig kende Grundtvigs lille påskesalme Luk øjne op, al kristenhed, der indledes med et billede af kirkestien, der slynger sig bakke op og bakke ned og i strofe to fortsætter videre mellem marker, eng og fugleseng, som Grundtvig beskriver det. Fra dette genkendelige og evigt tilbagevendende forårslandskab bekendtgøres det, at Jesus på ny er opstanden og selv er til stede og forbinder sig med menigheden ved nadverbordet. Salmen er, som Anders Malling beskriver det i Dansk Salmehistorie, helt nutidig. Men sådan så salmen ikke ud, da den første gang så dagens lys på forsiden af Dansk Kirketidende [Grundtvigsk Tidendes tidligere navn, red.] den 12. april 1846. Her havde salmen titlen ’Opstandelsen’ og bestod af hele 45 strofer. Salmens syv nuværende strofer genkendes imellem de oprindelige strofer, men Grundtvigs første udkast er meget anderledes end den nuværende salmebogs nr. 243. Det var her en fortællende, bibelhistorisk salme, der tog sit udgangspunkt i Lukasevangeliets kapitel 24, 13-35, Vandringen til Emmaus. Grundtvig gendigter i salmen med stor fortælleglæde de to vandringsmænds møde med den opstandne Jesus, som de først genkender, da han ved aften sætter sig til bords med disciplene og bryder brødet.

Luk øjne op, al kristenhed var altså oprindeligt en af de mange bibelhistoriske salmer, Grundtvig skrev, og netop formidlingen af Bibelens fortællinger lå Grundtvigs meget på sinde. Både fordi man på den måde kunne indføre børn i bibelhistorien, og fordi man også herigennem kunne “oplive Betragtningen af Guds underlige Gjerninger i begge Pagters Dage og da især af Frelserens jordiske Levnedsløb,” som Grundtvig skrev i et brev til vennen B.S. Ingemann i 1837 (Grundtvig & Ingemann 1882, s. 198). 

’Opstandelsen’ gik da også i første omgang fra Dansk Kirketidende videre til den lille skolesangbog Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen (1853), der var redigeret af Grundtvigs svigersøn P. O. Boisen. Her var salmen let forkortet, men alligevel ikke mere, end at den her bestod af hele 35 strofer. Det kunne åbenbart lade sig gøre at håndtere den omfangsrige tekst i skolesammenhæng, men skulle den anvendes i kirkelig sammenhæng, krævede det en forkortelse. Det blev den første gang i forbindelse med optagelsen i P. A. Fengers Tillæg til evangelisk-christelig Psalmebog fra 1857. Her bestod salmen nu af otte strofer, men Grundtvig foretog i 1864 en yderligere bearbejdelse til kirkebrug, og salmen, der herefter var på syv strofer, fandt således sin form. Den har siden 1897 været indlemmet i den autoriserede salmebog, hvorimod gendigtningen af Vandringen til Emmaus er gået i glemmebogen.