Landbrugsfortællingen om Danmark er på retur

”Sygdom og død fulgte i hælene på de første andelsmejerier.” 

Jeg er på besøg hos Mads Mordhorst, der er lektor i historie på CBS. Han fortæller en anden historie om den danske andelsbevægelse og om Danmark som ’landbrugsland’, end man ofte hører. Fx fortæller han, at de andelsmejerier, som bønderne i slutningen af 1800-tallet lokalt gik sammen om at finansiere, i første omgang var lavet som så billige løsninger, at de var livsfarlige. Hygiejneforholdene var helt i bund, og sygdomme som kolera og tyfus fulgte i hælene på mejerierne. Men så satte staten ind med et krav om pasteurisering af mælken, og der blev skabt et ensartet – og ufarligt – produkt: Det Lurpak-mærkede smør. Og herfra opstod et eksporteventyr til det engelske marked, og Danmark blev et land, der – med Mordhorsts ord – ”flød med smør og bacon.”

Historien om Danmark som ’landbrugsland’ bliver ofte fortalt som historien om lokalt initiativ og handlekraft, der udmøntede sig i ca. 1400 lokale andelsmejerier og i det hele taget i andelsbevægelsen. Og sammen med det hører også fortællingen om højskolebevægelsen, demokratiet og et stærkt civilsamfund.

Ifølge Mads Mordhorst kan den historie imidlertid fortælles på flere måder – fx også som en fortælling om topstyring, industrialisering og standardisering. Også selvom det er ubetvivleligt, at historien om det danske landbrug er en succeshistorie, og at landbrugets omstilling skabte vigtige handelsindtægter og stor velstand mellem 1880’erne og 1930’erne.

Slankemiddellandet Danmark 

Jeg har dog ikke kun inviteret mig på besøg hos Mads Mordhorst for at pille fortællingen om Danmark fra hinanden, men også for at tale om betydningen af, at vi overhovedet har en fortælling om Danmark. Og om hvad det betyder, når vi fortæller andre historier. Ser vi på nutidens Danmark kunne vi nemlig med lige så god ret sige, at Danmark er et ’transportland’ (det gør vi også – i hvert fald på trafikministeriets hjemmeside), fordi vi jo er hjemsted for to meget store transportvirksomheder: Mærsk og DSV. Eller vi kunne kalde os et rengørings- og serviceland (ISS), et ølland (Carlsberg) eller et insulin- og slankemiddelland (Novo Nordisk). Det sidste er måske det mest oplagte, eftersom Novo Nordisks markedsværdi lå på omkring 2850 milliarder kroner i medio 2023, hvilket er knap 20 milliarder mere end hele Danmarks bnp, mens landbruget står for mindre end 10 pct. af den danske eksport, beskæftiger færre end 30.000 mennesker og bidrager med blot 2 pct. til bruttonationalproduktet.

Et grundplot bliver til

Mads Mordhorst forsker i historiebrug som del af både virksomheders og nationers branding og identitetsskabelse. Han understreger, at der er forskel på nation building og nation branding. Mens nation branding handler om at markedsføre et land i forsøg på at fremme eksport og tiltrække investeringer – hvilket man fx uden stor succes forsøgte på efter karikaturkrisen i 2006, bemærker Mordhorst – så handler nation building om at bygge et land og et folk op som en sammenhængende enhed. Dette blev især vigtigt i Danmark efter nederlaget i 1864:

”Selvom der i perioden 1800-1864 fandtes en begyndende idé om nationalstaten, så var Danmark først og fremmest stadig en fyrstestat. Og fyrstestaten byggede på den dengang helt almindelige tanke, at det gjaldt om at være et imperium. Danmark var et middelstort imperium – indtil det gik galt,” siger Mads Mordhorst, og fortsætter: ”Efter nederlaget i 1864 skulle man genfinde sig selv. Det er her, Grundtvig bliver ’skabt’ som et samlende symbol. Og det er her, hans forbindelse til landbruget bliver skabt. For her får man fortællingen om treenigheden, der skabte det moderne Danmark: Grundloven og dermed demokratiet, højskolebevægelsen og andelsbevægelsen.”

Tidsmæssigt er de tre dele af treenigheden ikke helt sammenfaldende, for det første andelsmejeri er fra 1882, hvor Grundtvig har været død i 10 år, og hvor hans pædagogiske tanker om højskolen er tæt på 50 år gamle. Og Mordhorst peger derfor på det ironiske i, at da ’De danske andelsselskaber’ holdt 100-års jubilæum i 1999, holder daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen – der som socialdemokrat forventeligt ville have fremhævet arbejderbevægelsen – en tale, hvor han siger, at andelsbevægelsen har skabt det moderne Danmark. Mens folketingets formand, Ivar Hansen (V), ved samme lejlighed taler om ”søster- broder-forholdet” mellem andelsbevægelsen og de demokratiske bevægelser, der skabte grundloven: ”Sammenhængen," hævder han, "er der via højskolebevægelsen. Og den konstruerede sammenhæng er et grundplot i den danske fortælling,” siger Mordhorst.

I Sverige var landbruget problemet, ikke løsningen

Men selvom nation branding og nation building er to forskellige ting, så kan der også være overlap mellem markedsføring og national identitet. Et konkret eksempel er virksomheden Arla, som – frivilligt eller ufrivilligt – kommer til at være bærer af en afgørende grundfortælling om Danmark, fordi virksomheden har rødder tilbage til andelsmejerierne: 

”Fra 2005-2016 er Arla den mest udskældte virksomhed i Danmark,” siger Mordhorst. ”Og det er den, fordi vi følte os svigtede på vores identitet.” 

Han forsætter: ”Gennem fortællingen om forbindelsen mellem landbruget og demokratiseringsbevægelsen er der skabt et moralsk plot, der siger, at ’småt er godt’ og ’stort er ondt’. Storindustri er ondt og udemokratisk, mens de lokale danske landmænd er civilsamfundets og demokratiets rygrad.”

Arla Foods opstod i år 2000 som en fusion mellem det danske MD Foods, der var blevet til som en sammenslutning af en række andelsmejerier, og det svenske Arla. Men det interessante er, at historien fortælles meget forskelligt i Sverige og i Danmark: ”I Danmark er der fokus

på de små bønder, som går sammen lo-kalt, mens den svenske fortælling er, at det hele startede, da de to blinde entreprenørbrødre, Wilhelm og Hildemar Albin Lidblom, lavede det første industrielle mejeri i Göteborg. Og det kunne de, fordi de kunne tage den nye store svenske opfindelse i brug: Den kontinuerlige mælkecentrifuge,” siger Mordhorst. 

”Men hverken den svenske eller den danske variant af fortællingen passer med fakta. For det første patent på en centrifuge blev taget i Danmark, og det første andelsmejeri var ikke i Danmark, for det svenske Arla blev etableret i 1881 som andelsmejeri, hvilket var året førmejeriet i Hjedding, der var det første i Danmark. Men det passer med selvforståelsen i begge lande. I Danmark er Arla ’den store onde’, i Sverige er Arla et superbrand: Verdens største økologiske mejeri! For inden for en svensk selvforståelse siger man, at ’stort er godt’, mens landbruget holdt folk fast i fattigdom, indtil den industrielle revolution endelig kom og frelste dem fra det forarmede liv som bønder. Og i Sverige,” tilføjer Mordhorst, ”opfatter man også en IKEA-stol som en ’demokratisk stol’, fordi IKEA gør det muligt at møblere almindelige svenske familiers hjem, mens en Wegner- stol er en ’demokratisk stol’ i Danmark, fordi den er lavet af solide, naturlige materialer i et tæt samarbejde mellem snedker og designer. Desværre koster den så bare 25.000kr. …”

Tilfældighedshistorien om smør

Mads Mordhorst har lavet et eksperiment, hvor han skrev historien om det danske smør i fire varianter – ved brug af det samme kildemateriale: Landbrugets fortælling, statens fortælling, industriens fortælling og tilfældighedens fortælling. Han hælder selv mest til ’tilfældighedens fortælling’ – som han refererer i korte træk på denne måde:

”Udover at vi tabte land, så var der også sket det, at landbruget havde smadret landet fuldstændig ved at udpine jorden. I desperation begyndte man at importere køer, for at de kunne producere gødning til markerne. Og så kom der et biprodukt, som man ikke rigtig vidste, hvad man skulle bruge til. Det første danske smør blev brugt til at smøre skibsmaster og til at gnide ind i fåreuld, for det var så ulækkert, at ikke engang lopperne kunne tåle det. Men så opdagede man, at det kunne bruges til mere. Og så opstod der en hel masse skummetmælk og andre biprodukter, som man kunne hælde i grisene. Og så havde man jo smør og bacon.”

Han fortsætter: ”Når man spiser meget smør og bacon, bliver man overvægtig, og så får man sukkersyge. Men insulin kunne jo suges ud af grisenes bugspytkirtler. Ja, og så har vi Novo Nordisk… Og i dag taler vi om, at det er farligt, at dansk økonomi i så høj grad er baseret på indtægter fra én virksomhed, men det danske smøreventyr var jo udelukkende en succes, fordi England var aftager: To produkter til ét marked! Det er opskriften på en vildt sårbar økonomi.”

Småt er godt, men vi er de bedste

”Det er jo ren og skær tilfældigheder,” siger Mordhorst. ”Men den fortælling er der ikke nogen, der har interesse i at fortælle. Bønderne har derimod haft en interesse i at fortælle om sammenfaldet mellem ’demokratiet og landbruget’, og det samme har man fra politisk hold, fordi fortællingen er med til at opbygge en national identitet. Så: Hvis der er en fortælling, som nogen kan se magten i at fortælle, så vil der være nogen, der fortæller den.”

Men lige så vigtig den fortælling var dengang, lige så problematisk er den måske i dag, fordi den fx kan komme til at spænde ben for, at der træffes vigtige beslutninger i forhold til klimaforandringerne – fx i forhold til at udtage lavbundsjorde?

”Ja, måske,” siger Mads Mordhorst. Men det eneste, man kan gøre nu her, er at skabe modfortællinger. Og det kræver, at man gør op med ’småt-er-godt’. Og måske også at man gør op med Grundtvig som en konserverende faktor og i højere grad bruger ham som forandringstrope.” 

Han fortsætter: ”Men det mener jeg også er ved at ske. Godt nok er Danmark et af de eneste steder i verden, hvor man kan finde på at stå foran en kornmark og sige, hvor er det dejligt ude i naturen – når man egentlig står foran en firkantet fabriksproduktion uden nogen som helst biodiversitet. Men landbrugsfortællingen bliver i dag mindre og mindre konsistent. Vi havde ideen om, at det var det danske landbrug – og den danske natur – der skulle redde Danmark. Nu er det landbruget, der ødelægger den danske natur. Så en af grundpræmisserne for fortællingen holder ikke længere.”

Han fortsætter: ”Og jeg tror, der er en konkurrerende fortælling i gang, der skifter den her små-er-godt-fortælling ud. Som går direkte til den anden yderlighed: De store danske virksomheder, som er store, fordi de skal redde verden.”

Redde verden? Jo, måske da vi troede, vi skulle leve af vindmølleindustrien, men holder det også, når det drejer sig om insulin, som kun kan købes af dem, der har råd til det – eller slankemidler?

”Ja, altså, det er et meget dansk særkende, at ironien bygger bro over det uforenelige. Også andelsbevægelsen skulle jo redde både Danmark og verden: Småt-er-godt, stort-er-ondt, men vi er de bedste i den store verden. Den struktur går igennem alle fortællingerne: Vi er små, men vi har world impact.”