Menu
Undervisningsmateriale

I samtale med Luther og Grundtvig

af Ingrid Ank, leder af Grundtvig Akademiet
2017

Fire oplæg til samtale i anledning af 500-års reformationsjubilæet i 2017

Introduktion

År 2017 markerede 500-årsjubilæet for Reformationen. I den anledning udgav Grundtvig-Akademiet fire oplæg til samtale om og mellem Martin Luther og N.F.S. Grundtvig.

Når vi i Danmark har en lidt anden opfattelse af Luther, end man for eksempel har i hans hjemland, Tyskland, eller i Sverige, skyldes det nok især Grundtvig. For Grundtvig var både stærkt påvirket af og stærkt kritisk over for (nogle af) Luthers tanker og havde samtidig enorm indflydelse på både kirken og samfundet i Danmark. Vi har altså Luther i Grundtvigs fortolkning. Gennem disse fire oplæg til samtale kommer man via Luther og Grundtvig frem til at diskutere nogle helt grundlæggende spørgsmål, som både Luther og Grundtvig var optaget af – nogle gange med forskelligt resultat.

Materialet er tiltænkt studiekredse eller undervisningsforløb for eksempelvis lærerstuderende.

Materiale

Materialet er opdelt i fire kapitler, der hver afsluttes af oplæg til samtale og eftertanke:

KAPITEL 1

Om hvad reformationen var et opgør med, og hvorfor vi fejrer den

KAPITEL 2

Om hvad sandhed er, og hvad tro er, og om man kan finde vished for sin tro

KAPITEL 3

Om politisk frihed og åndelig frihed og om, hvad der får et samfund til at hænge sammen

KAPITEL 4

Om mennesket, og hvad det er for en størrelse